Annonce:
Annonce:

Politiet i kovending: Ældre mand sigtet for racistisk overfald på muslimsk kvinde

Nye vidneudsagn har fået politiet til at udvide sigtelsen mod en mand i 60'erne, der lørdag overfaldt en kvinde med tørklæde

Annonce:
Følg Krimi

En ældre mand, der lørdag blev anholdt og sigtet for vold mod en muslimsk kvinde på en parkeringsplads i Søborg, er fredag også blevet sigtet efter racismeparagraffen.

Dermed risikerer manden, der er i midten af 60'erne, en skærpet straf.

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi over for Ekstra Bladet.

'Vi kan bekræfte at vi har sigtet den mistænkte mand i sagen efter straffelovens paragraf 266b. Ud over den nye sigtelse er manden fortsat sigtet for vold, trusler og hærværk,' oplyser politiet i en mail.

'Skrid hjem'
Tirsdag fortalte kvinden, der er i 30'erne og bærer tørklæde, hvordan et ægtepar lørdag formiddag havde overfaldet hende på en parkeringsplads ved Harald Nyborg.

Parret slog kvinden og truede hende med en ratlås, inden en tilfældig forbipasserende greb ind og fik overfaldet stoppet.

Annonce:

Samme aften blev parret anholdt og sigtet for vold, men selvom parret havde råbt, at kvinden skulle 'skride hjem', og at hun var en 'perkerluder', vurderede politiet, at der ikke var tale om en hadforbrydelse.

Nye vidner
Det er nye vidneudsagn, der har fået politiet til at udvide sigtelsen.

'Grunden til at vi har valgt at udvide sigtelsen er på baggrund af den fortsatte efterforskning i sagen - blandt andet nye vidneudsagn,' lyder det i en meddelelse.

Politiet ønsker ikke at kommentere sagen yderligere eller oplyse, hvad de nye vidner har fortalt i sagen.

'Sagen er under fortsat efterforskning, og af hensyn til det arbejde, så har Københavns Vestegns Politi ikke yderligere kommentarer for nu,' skriver politiet.

Muslimsk kvinde overfaldet af ældre ægtepar

Kvinden, der blev overfaldet, måtte efterfølgende flere gange på skadestuen. Hun er i dag ikke i stand til at arbejde og tør ikke forlade sit hjem af frygt for at møde parret.

Fredag aften fortæller hun, at politiets kovending er en stor lettelse for hende.

Annonce:

- Jeg er så glad. Det giver mig håb. Ikke kun for mig og min sag, men for hele samfundet, siger kvinden til Ekstra Bladet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Milliarderne forsvinder op i den blå luft
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: