Ved du noget? Skriv en sms til 1224 (alm. takst) eller mail til 1224@eb.dk
Nordsjællands Politi har siden klokken 12 været i gang med at eftersøge en forsvundet mand i Nordsjælland. Mandens tøj blev fundet i strandkanten ved Liseleje strand indeholdende pung og telefon.
Det oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.
- Nogle borgere har fundet noget tøj i strandkanten. Vi forventer, at der er en person i vandet, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.
Politiet er talstærkt tilstede ved stranden i Liseleje, og de har indsat både helikopter og både i eftersøgningen af manden.
- Vi kender identiteten på manden, der er en 65-årig mand. Vi har haft kontakt til den nærmeste familien, siger vagtchefen.
Nordsjællands Politi har endnu ikke fundet nogen spor af manden, og forsætter eftersøgningen.