Annonce:
Annonce:

Politiet leder efter 17-årig pige: Blev væk fra retssag mod sine forældre

Pigen vil eller tør ikke vidne mod forældre, der angiveligt sendte hende og en storebror til en genopdragelseslejr i Somalia

En 17-årig pige skal anholdes, fordi hun ikke mødte op som vidne i Retten i Lyngby. Foto: Tariq Mikkel Khan
En 17-årig pige skal anholdes, fordi hun ikke mødte op som vidne i Retten i Lyngby. Foto: Tariq Mikkel Khan
Annonce:
Følg Krimi

RETTEN I LYNGBY, EKSTRA BLADET: En 17-årig pige vil eller tør ikke vidne mod sine 54-årige forældre, der ifølge tiltalen sendte datteren og hendes to år ældre bror på en brutal genopdragelseslejr i Somalia.

Pigen mødte ikke op i Retten i Lyngby, hvor hun klokken 13 i dag skulle have vidnet i sagen mod forældrene.

Derfor har retten nu beordret den 17-årige pige anholdt, så hun kan fremstilles i retten på mandag.

Hun er tvangsanbragt af Gentofte Kommune på et hemmeligt opholdssted, som hun forsvandt fra for en uges tid siden. Heller ikke opholdsstedet eller pigens bistandsadvokat har kunnet få kontakt med hende.

En halv time før hun skulle vidne, ringede den 17-årige angiveligt til sin storesøster fra et hemmeligt nummer og sagde, at hun ikke ville møde i retten.

Annonce:

Hun troede, at hvis hun bare blev væk, så ville retssagen mod forældrene, der risikerer både fængsel og udvisning, blive droppet.

Mor: Hun vil have frihed
Hendes 54-årige far er også tiltalt for at have mishandlet datteren i hjemmet i Gentofte med næverne og med en træstok og en metalstang. Han klippede hendes taljelange hår af med en trimmer, så hun blev skaldet og afstraffelserne skete, ifølge tiltalen, når hun ikke overholdt reglerne i hjemmet eller kom for sent hjem.

Moderen er tiltalt for at have lukket øjnene for ægtemandens vold og hun var, ifølge tiltalen, med til at sende børnene på genopdragelse i Somalia. Den 54-årige mor overværede hårafklipningen og fotograferede bagefter sin skaldede datter, lyder anklagen.

Forældrene afviser pure alle anklager og siger, at datterens forklaring til myndighederne er opspind: - Hun vil gerne anklage os, og så gælder alle kneb. Det er noget, hun finder på, forklarede den 54-årige far.

Annonce:

Hans jævnaldrende hustru forklarede via somalisk tolk, at hun aldrig har set sin mand slå datteren. Moderen mener, at datteren er kommet med påstandene for at kommunen skulle tvangsfjerne hende fra hjemmet:

- Hun ville have den frihed, som hun har i dag, hvor hun kan være ude dag og nat. En pige på 16 skal ikke gå rundt på den måde, sagde den tiltalte mor.

- Når hun taler med kommunen, siger hun, at hun ikke har lyst til at se os. Men hun besøger os alligevel jævnligt, forklarede moderen.

Far: Kronragede datteren, fordi hun havde eksem
Faderen erkendte, at han havde kronraget datteren, men det havde han gjort to gange før, fordi hun havde en ildelugtende eksem i hovedbunden. Det hjalp, når håret kom af, forklarede faderen.

Senioranklager Susanne Kjølhede borede i, at hårafklipningen skete lige efter, at pigen var færdig med niende klasse, hvor klassen tog på Bakken og hun rejste med en veninde til Aarhus. Faderen forklarede, at det skete på det tidspunkt, så hun ville få håret tilbage, når hun skulle starte i skolen igen.

Annonce:

- Det betød vel ikke noget, når hun gik med tørklæde hele tiden?, spurgte anklageren.

- Hun gik ikke med tørklæde derhjemme, svarede faderen og understregede, at det var datteren selv, der ønskede at blive skaldet, så hun kunne slippe for eksemen. Han afviste, at det var noget for en læge at kigge på.

- Det er et kendt problem for etniske somaliere, og det bliver bedre, når man fjerner håret, forklarede den 54-årige.

Det somaliske ægtepar har opholdstilladelse på ubestemt tid som flygtninge. De er på kontanthjælp. Manden kom til Danmark i 1995, hustruen året efter.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Far: Hun lå bevidstløs i et halvt år

Børnene var inden hjemrejsen anbragt i et hus hos familie lidt udenfor Mogadishu. Foto: ABDIRAZAK HUSSEIN FARAH
Børnene var inden hjemrejsen anbragt i et hus hos familie lidt udenfor Mogadishu. Foto: ABDIRAZAK HUSSEIN FARAH
 

De somaliske forældre afviser, at to af deres seks børn blev sendt i genopdragelseslejr i Somalia. Her blev den dengang 16-årige dreng, ifølge tiltalen, slået under fodsålerne, mens pigen, der var 15, så andre anbragte børn blive mishandlet.

Børnene er født og opvokset i Danmark, men er somaliske statsborgere.

Annonce:

Den 54-årige far forklarer, at han rejste til Somalia med børnene, hvor hans søster, der i forvejen har 14 børn, kom til at tage ansvaret for dem, da han måtte rejse alene hjem.

Familien tog på ferie i Somalia, som forældrene ellers er  flygtet fra, i juli 2018, men hustruen kunne ikke tage med, fordi hendes pas var udløbet.

Kort før den planlagte hjemrejse i august 2018 blev datteren kørt ned af en bil, og hun lå bevidstløs i et halvt års tid på Medina Hospital i Mogadishu, forklarer faderen.

Det har han dokumenteret overfor Gentofte Kommune med en angivelig erklæring fra hospitalet, men i retten kan faderen ikke fremvise kvittering for de 12.000 dollar, han skal have betalt hospitalet for behandlingen af datteren.

Intet er gratis
I retten forklarede forældrene, at i Somalia skal der betales for alle former for ydelser.

Faderen forklarede, at datteren kom til bevidsthed i januar 2019 og blev udskrevet i februar. Selvom hun var bevidstløs i så lang tid, havde hun ingen andre kvæstelser.

Annonce:

Den 17-årige datter har i en politiafhøring forklaret, at hun aldrig har været involveret i en trafikulykke eller været på hospitalet i Mogadishu i koma. Men at hun og broderen først var i en genopdragelseslejr og derefter blev anbragt i et hus udenfor Mogadishu, hvor de blev bevogtet af en onkel. De gik i koranskole hver dag, har datteren forklaret.

Den 54-årige far forklarede i retten, at en fætter sørgede for tre måltider om dagen til børnene fra en restaurant, mens de var alene i Somalia, og at han sørgede for, at de blev undervist tre gange om ugen i arabisk, engelsk og matematik af en lærer, der kom til huset.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sådan kom børnene hjem: Fik kontakt til dansk veninde på Instagram

 

Mens den 15-årige pige var i Somalia lykkedes det hende via Instagram at få kontakt til en god veninde i Danmark. Hun sendte en lydfil, hvor hun forklarede, at hun og broderen blev tilbageholdt mod deres vilje på en koranskole, og sendte fotos af deres danske pas og sundhedskort.

Venindens mor kontaktede Gentofte Kommune, der anmeldte sagen til politiet.

Annonce:

Det startede en indviklet proces, hvor Udenrigsministeriet fik sendt den danske ambassadør i Kenya på hemmelig mission i Somalia, hvor han skulle mødes med pigen, så de kunne rejse til Danmark sammen. Det skete, efter at myndighederne i Danmark havde fået forældrene til at underskrive en samtykkeerklæring til datterens hjemrejse til Danmark.

Men pigen blev standset af politiet i lufthavnen i Mogadishu. Der lå nemlig en retslig ordre fra en distriktsret i Mogadishu om, at pigen ikke måtte forlade landet.

Inden hendes far rejste hjem til Danmark uden de to børn i december 2018, havde han et par dage før overdraget forældremyndigheden i et retsmøde i distriksretten til sin bror i Somalia.

'Kender intet til det'
- Jeg kender intet til det dokument. Det er første gang jeg ser det, sagde den 54-årige far i Retten i Lyngby, hvor senioranklager Susanne Kjølhede viste ham det somaliske retsdokument. Faderen afviser helt, at han på den måde ville forhindre datteren i at forlade Somalia.

Annonce:

Først da begge forældre hjemme i Danmark underskrev et nyt samtykke-dokument og moderen selv rejste til Somalia, lykkedes det at hente begge børn hjem. Familien var formentlig presset, fordi politiet i mellemtiden havde fået varetægtsfængslet den 54-årig far.

I lufthavnen ventede politiet på mor, datter og søn, og datteren blev straks taget med og tvangsfjernet.

Retssagen fortsætter mandag og dommen ventes på tirsdag.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvor heldig har man dog lov til at være på boligmarkedet?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: