Annonce:
Annonce:

Politiet med opsang efter uheld: 'Bare ikke i orden'

Politiet havde fredag flere uheldige oplevelser med bilister, da de rykkede ud til et trafikuheld. 12 personer er sigtet

Annonce:
Følg Krimi

Fyns Politi kommer fredag aften med noget af en opsang til bilister.

Opsangen er blevet delt på Twitter i forbindelse med, at politiet tidligere på dagen var til stede ved et trafikuheld på motorvejen nær Odense.

På det sociale medie beskriver politiet, hvordan de oplevede 'mange farlige situationer' ude på stedet.

'Bilister var uopmærksomme, og nogle filmede desuden uheldet. Det er bare ikke i orden. Det er andre borgeres og vores sikkerhed, der sættes på spil,' skriver de.

Ingen tilskadekomne
Vagtchef ved Fyns Politi Henrik Vallø uddyber:

- Det var en lastbil, der var punkteret på det ene dæk, og det havde fået den til at svinge over i autoværnet, hvor den klemte en bil.

- Lastbilen kom til at holde lidt sjovt, og det fik desværre en del modkørende til at bremse op og tage billeder og filme uheldet, siger vagtchefen og tilføjer, at ingen personer er kommet til skade.

Som følge af dette sendte politiet to motorcykelbetjente til stedet for at registrere de modkørende bilister, der bremsede op og tog telefonen frem.

- Vi har registreret en del biler, og dem har vi så efterfølgende ringet op og konfronteret, fortæller Henrik Vallø.

12 borgere er således blevet sigtet for blandt andet brug af mobiltelefon og uopmærksomhed i trafikken.

Trafikuheldet forårsagede massiv kø, som først var helt afviklet omkring klokken 17.30.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun vil død og pine med i en regering
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: