Politiet og psykiatrien ignorerede vores nødråb

– Jeg prøvede at få politiet til at anholde N (den drabssigtede red.), men de ville ikke høre på mig, siger en nær slægtning efter psykisk syg teenagers fængsling i mordsag.

Det er denne 18-årige mand, som nu er sigtet for drab på sin far. (Foto: Privatfoto/René Schütze)

Den 51-årige mand, hvis lig onsdag morgen blev fundet forbrændt i Nørresundby, var far til den 18-årige mand, som nu er anholdt og sigtet for det brutale drab.

Og det burde aldrig være sket, mener en nær slægtning til den sigtede, som forsøgte at få politiet til at anholde ham bare to dage inden.

Den 18-årige var ugen forinden stukket af fra en tvangsindlæggelse på en psykiatrisk afdeling, hvor han indlagt med klare tegn på psykose og paranoia.

– Jeg vidste, at N befandt sig hos sin far i Nørresundby, fortæller slægtningen PP til Ekstra Bladet.

(Foto: René Schütze) Krimi 18-årig fængslet for drab på forbrændt mand

Gav N en krammer
Hun og to andre nære pårørende mødte i går op i retten i Aalborg og nåede at give den 18-årige mordsigtede en krammer, inden han blev ført bort.

Af hensyn til den chokerede familie vil hun ikke stå frem med navn, men har et stærkt ønske om, at offentligheden får et indblik i den 18-årige N’s turbulente liv i tiden op til drabet i går morges.

Kvindens fulde identitet er Ekstra Bladet bekendt.

Sådan kunne Ekstra Bladets reporter berette fra gerningsstedet onsdag. (Foto: Réne Schütze)

– N kom først for alvor i berøring med det psykiatriske system i eftersommeren. Indtil da havde man relateret hans specielle facon til misbrug af hash, fortæller kvinden.

– Men pludselig begyndte han at blive aggressiv og voldelig. Det bekymrede os, for N har altid være en kærlig dreng.

Krimi Politiet identificerer forbrændt lig

Han var for dyr
– Samtidig begyndte problemer – navnlig omkring hans boligsituation – at vokse. Ikke desto mindre valgte kommunen at afvise N’s ønske om at blive anbragt på et bosted.

– Det var for dyrt, og N’s sociale ’budget’ var allerede brugt op, fortæller PP.

Efter en halv snes springture i løbet af to-tre måneder stak N atter af i sidste uge. Et forsøg på at få ham indlagt på en åben afdeling blev afvist af psykiatrien, der begrundede afslaget med, at hans tilstand var for alvorlig.

– Alligevel stak han af den ene gang efter den anden. De vidste, han var meget syg, men passede ikke ordentligt på ham.

Et mareridt
I søndags fik hun et praj om, at N befandt sig hos sin far i dennes hjem på Arkildsdal i Nørresundby.

– Jeg ringede til politiet og fortalte dem, hvor han var, så de kunne pågribe ham og bringe ham tilbage, fordi han var utilregnelig.

– Men politiet negligerede mig. En politimand sagde, at N ikke var at betragte som flygtet. Man havde valgt at udsende en såkaldt rundkastning til patruljerne.

– Hvad det skulle gavne, ved jeg virkelig ikke, siger kvinden.

– Dette mareridt kunne have haft en helt anden udgang, hvis politi og psykiatri havde lyttet til vores nødråb. Men de sidder på hænderne, og nu sidder vi alle med smerten, siger kvinden.

Foto: René Schütze Krimi Forbrændt lig fundet på græsplæne: Mand anholdt

-------------

Politiet afviser klage
Politiet i Aalborg kender ikke umiddelbart noget til en anmeldelse om en ung flugtpatient fra opholdssted forud for mordsagen fra Nørre Sundby i går.

– Skulle vi have fået en henvendelse om en flygtet psykiatri-patient? Det har jeg ikke hørt noget om, siger vagtchef Heine Hansen til Ekstra Bladet.

– En nær pårørende til den 18-årige mand, som nu er fængslet for drab på sin far, fortæller os, at hun i søndags forgæves sporede politiet ind på, hvor de kunne finde ham?

– Det kender jeg ikke noget til, siger vagtchefen.

Det var ved redaktionens slutning ikke muligt at indhente præcise oplysninger om, på hvilke præmisser den 18-åriges mange springture i efteråret er blevet anmeldt.

1 af 2 Det er denne 18-årige mand, som nu er sigtet for drab på sin far. (Foto: Privatfoto/Facebook)
2 af 2 Det er denne 18-årige mand, som nu er sigtet for drab på sin far. (Foto: Privatfoto/Facebook)