Politiet om brande: Alvorligt, tankeløst og farligt

Politiet intensiverer patruljeringen i Herlev efter en række brande

Politiet om brande: Alvorligt, tankeløst og farligt

En af nattens brande gik ud over en daginstitution. Video: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Københavns Vestegns Politi går nu ud i stærke vendinger og fordømmer de brande, som er sket i Herlev natten til søndag, som mistænkes for at være påsatte.

Det sker i en pressemeddelelse udsendt af politiet.

'Det her er alvorligt, tankeløst og farligt. Vi fortsætter med en øget patruljering i byen og har en stor indsats i gang for at komme til bunds i det her og retsforfølge de skyldige,' siger politidirektør Kim Christiansen.

Politiet peger på, at strafferammen giver op til ti års fængsel for brandstiftelse, ligesom ordensmagten søger vidner.

Brand i Herlev

Døgninstitution i brand. Foto: Kenneth Meyer
Døgninstitution i brand. Foto: Kenneth Meyer
Døgninstitution i brand. Foto: Kenneth Meyer
Døgninstitution i brand. Foto: Kenneth Meyer
Døgninstitution i brand. Foto: Kenneth Meyer
Døgninstitution i brand. Foto: Kenneth Meyer
Ild i affaldsskur og en bil Vindebyvej 18 i Herlev. Foto: Kenneth Meyer
Ild i containergård Melissehaven 15 i Herlev. Foto: Kenneth Meyer
Ild i fem biler på Carl Nielsens Plads 28 i Herlev. Foto: Kenneth Meyer
Ild i to container på bagsiden af Herlev Hovedgade 125 i Herlev. Foto: Kenneth Meyer

Også byens borgmester er rasende. Brandene har således Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), til tasterne. På Facebook kalder han dem 'et alvorligt angreb på det Herlev, vi holder af.'

Han forklarer, at han som borgmester føler sig nødsaget til at reagere.

- Folk har fået brændt biler af. Vi har et dagplejehus, som nu er udbrændt og ikke kan bruges. Det kommer til at have konkret betydning for folk allerede i dag og børnene i den kommende uge.

- Det er jeg nødt til at reagere på som borgmester. Det er uacceptabelt, siger han til Ritzau.

Foruden branden i døgninstitutionen har der også været brand i et affaldsskur og en bil på Vindebyvej, ild i containergård på Melissehaven, ild i fem biler på Carl Nielsens Plads og ild i to containere.