Politiet opgiver at finde overfaldsmænd

Et voldsomt overfald på en 52-årig mand i oktober sidste år bliver formentlig aldrig opklaret

Følg Krimi

Fyns Politi opgiver foreløbig at finde gerningsmændene bag et voldsomt overfald på en 52-årig mand. Det skriver fyens.dk.

Overfaldet skete på Ladegårdsvej i Nyborg fredag den 30. oktober sidste år.

Den 52-årige mand gik aftentur med sin hund, da fire unge mænd med udenlandsk baggrund steg ud af en bil og tildelte manden snitsår og slog ham med en stump genstand, før de efterlod ham på jorden uden overtøj.

Manden lå på jorden i en time, før et vidne fandt ham. Ifølge retsmedicinerne var hans kropstemperatur faldet så meget, at han befandt sig i livsfare.

- Efterforskningen har ikke givet mulighed for at tilvejebringe spor i sagen, der kan bruges til identificere gerningsmændene, forklarer Klaus Møller fra lokalpolitiet i Nyborg til fyens.dk.

Politiet havde håbet, at dna-spor på offerets briller ville føre frem til gerningsmændene, men hverken dna eller gentagne efterlysninger af mulige vidner har givet det ønskede resultat.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.