Politiet overvejer at sigte person bag terrorhyldest

26-årig mand fra Aarhus hylder formodet terrorist på Facebook. Politiet overvejer nu at rejse sigtelse

Østjyllands Politi undersøger, om der kan rejses sigtelse mod en 26-årig mand fra Aarhus, der på sin Facebook-profil hylder den afdøde Omar Abdel Hamid El-Hussein, som formodes at have dræbt to civile og såret fem politifolk i København i weekenden.

- Vi er i øjeblikket i gang med at lave en juridisk vurdering af Facebook-udtalelserne.

- Vores jurister skal vurdere, om der er tilstrækkeligt grundlag for, om vi kan mene, at der er tale om en straffeovertrædelse, siger Ole Madsen, efterforskningsleder og politiinspektør ved Østjyllands Politi.

Ifølge Jyllands-Posten har den 26-årige aarhusianer med palæstinensisk baggrund skrevet følgende:

"Hvil i fred til vores kære bror Omar Abdel Hamid El-Hussein. Allah yerhamak. Vi er alle Omar."

Udtrykket "Allah yerhamak" er arabisk med betydningen Allah velsigne dig, skriver Jyllands-Posten.

Hyldesten til den formodede gerningsmand bag terrorangrebet i København blev lagt på Facebook mandag eftermiddag.

Ole Madsen oplyser til Ritzau, at Østjyllands Politi forventer at være nået længere i efterforskningen tirsdag eftermiddag.

Omar Abdel Hamid El-Hussein, der menes at stå bag skyderierne, døde tidligt søndag morgen efter en skudveksling med politiet ud for Svanevej 1 ved Nørrebro Station.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter