Annonce:
Annonce:

Politiet: Peter Madsen fik hjælp

Ifølge sigtelsen fik den livstidsdømte morder hjælp til at flygte fra fængslet af en eller flere medsammensvorne

Annonce:
Følg Krimi

Peter Madsen havde fået hjælp til at planlægge flugten fra Herstedvester Fængsel tirsdag formiddag.

Det fremgår af sigtelsen, som onsdag er blevet læst op ved Retten i Glostrup.

Her bliver den livstidsdømte morder fremstillet i grundlovsforhør.

Ifølge sigtelsen flygtede han 'efter forudgående planlægning og aftale med bistand fra en eller flere p.t. ukendte medgerningsmænd'.

Den 49-årige mand er også sigtet for ulovlig tvang mod en kvindelig psykolog i forbindelse med flugten.

Derudover skal han have truet en mandlig fængselsbetjent med, at han havde en bombe. Uden for fængslet pegede han ifølge sigtelsen på fængselsbetjente med en attrappistol på fængslet.

Vild flugt: Her løber Peter Madsen forkert

Annonce:

I næste moment truede han en mandlig chauffør i en varevogn med ordene 'kør kør, kør, hvis du ikke kører bilen, skyder jeg dig'.

Peter Madsen, som under retsmødet foreløbig forholder sig roligt, har erkendt samtlige forhold.

Han er iført en sort lynlås-trøje med hætte og blå arbejdsbukser.

Han sidder med hænderne oppe ved munden og har fingrene flettet. Af og til kigger han på sine hænder, men sidder ellers og trækker vejret roligt.

Under de dramatiske øjeblikke tirsdag formiddag nåede Peter Madsen ikke langt, da han havde truet sig ind i den omtalte varevogn. Den flåede politibetjente ham kort efter ud af, og han blev lagt i håndjern.

Optog video af Peter Madsen: 'Din lille luder'

Da opdagede politiet imidlertid, at han havde noget, der lignede et bombebælte, om maven. Derfor gik der godt to timer, før Peter Madsen kunne føres væk.

Annonce:

Anklageren begærede som ventet dørene lukket ved retsmødet onsdag. Trods både pressens og den sigtedes egen forsvarers protester fulgte dommeren anmodningen.

Peter Madsen afsoner en livstidsdom, efter at han i august 2017 mishandlede, dræbte og parterede den svenske journalist, Kim Wall, i sin hjemmebyggede ubåd.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: