Politiet: Rumænske indbrudstyve tømte huse for flere millioner kr.

Udvist rumæner kom retur og med en makker begik han ifølge tiltalen næsten 100 villa-indbrud på Sjælland

De to rumænere er tiltalt for næsten 100 indbrud med et udbytte for flere millioner kr.  Foto: Tariq Mikkel Khan
De to rumænere er tiltalt for næsten 100 indbrud med et udbytte for flere millioner kr. Foto: Tariq Mikkel Khan

Huse på store dele af Sjælland er blevet tømt for værdier af to rumænske indbrudstyve på 33 og 25 år, mener politiet.

Rumænerne stilles for retten i Glostrup mandag, hvor de er tiltalt for 96 indbrud og indbrudsforsøg begået på Københavns Vestegn, i Nordsjælland og Midtsjælland.

Værdien af tyvekosterne er på langt over 2,3 millioner kr.

Ved de indbrud, hvor værdi-opgørelsen er klar, handler det om tyvekoster for 2.338.800 kr., men i en række indbrud er værdien af det stjålne endnu ikke gjort op.

Derfor står der blot i det omfattende anklageskriftet, at der er stjålet for en 'betydelig værdi'.

Krimi Rumænere skjulte tyvekoster på hotel

Rumænerne nægter sig skyldige. De er tiltalt for organiseret indbrudskriminalitet og kræves udvist for bestandigt. Den ældste af rumænerne var i forvejen udvist af Danmark, men kom retur til på en falsk identitet.

Sagen er opklaret af Særlig Efterforskning Øst, der efterforsker organiseret kriminalitet, herunder indbrud.

Daglige indbrud
I perioder har rumænerne næsten dagligt eller flere gange om dagen begået villa-indbrud. Flere gange måtte de tage benene på nakken, fordi beboerne var hjemme.

Fem rumænske indbrudstyve boede på dette vandrerhjem i Københavns indre by, mens de plyndrede villaer i hele Københavns-området, mener politiet. (Foto: Anthon Unger) Krimi Rumænsk indbrudsbande bag tremmer

De har ifølge tiltalen foretrukket koster som smykker, ure, sølvtøj, mobiltelefoner, computere og kontanter - effekter som var nemme at transportere og hvor værdierne ofte er høje.

De gik dog heller ikke af vejen for at snuppe en cykel, fire fjernstyrede biler, sko og en jule-uro fra Georg Jensen.

Rumænerne sendte tyvekosterne hjem i store postpakker. Nogle af pakkerne blev opsnappet af politiet på poshusene. (politifoto) Krimi Rumænere dømt: Sendte tyvekoster hjem i postpakker

For eksempel brød de, ifølge tiltalen, ind i en villa i Glostrup, hvor der blev stjålet smykker, herunder en diamantring, armbåndsure, tre Louis Vuitton tasker, en mobil og en tablet til samlet 176.000 kr.

I en villa i Brøndby blev der stjålet et pengeskab med ukendt indhold, to registrerings-attester til biler og en bilnøgle.

Ved to aktioner mod bussen fra 'XXL Tours' fandt politiet bagage proppet med tyvekoster fra danske villaer på vej til Rumænien. (PR-foto: XXL Tours) Krimi Rumænske elite-tyve tømte otte huse på blot en dag

Sagen er den seneste af en lang række, hvor tilrejsende rumænere står bag organiserede indbrud i Danmark.

Indbruds-udstyr
Da rumænerne blev anholdt fandt politiet deres 'udstyr' såsom skruetrækkere, dot-handsker, rygsække, en mejsel, stemmejern, en tang og en lægtehammer.

Retten i Glostrup har måtte afsætte 20 retsdage til at gennemgå de mange indbruds-forhold.

Busser fra XXL Tours i Rumænien kører hver uge til og fra Danmark. To sager beviser politiets mistanke om, at organiserede kriminelle benytter busruten til transport af indbrudstyve og tyvekoster. (Foto: XXL Tours) Krimi Hæler-ekspressen ruller: Bagagen proppet med tyvekoster