Kender du nogen, eller har du selv været udsat for forsøg på svindel, så skriv mail her
En bølge af kriminalitet, hvor især ældre medborgere er mål for udspekuleret svindel, har gennem den seneste tid rullet ud over landet.
I de forskellige politikredses døgnrapporter beskrives det næsten dagligt, hvordan ældre kvinder er blevet kontaktet af svindlere, der udgiver sig for at være fra banken.
Her oplyser svindleren, at der er opstået problemer, og at den ældre derfor skal oplyse sine bankdata. Efterfølgende bruger svindleren omtalte data til at ribbe kontoen for penge.
Enten udnytter svindlerne selv de oplyste bankdata, eller de får ofrene til selv at overføre pengene til det, som svindlerne oplyser er en 'sikker konto'.
Ekstra Bladet har tidligere talt med Herdis, der er blandt den seneste tids ofre.
Politiet advarer
Politiet vil gerne gøre opmærksom på problemet og advare bredt mod denne form for svindel. I den forbindelse henviser politiet også til mit digitale selvforsvar.
- Det her er en form for kriminalitet, der har stor fokus hos politiet, fortæller Thomas Houtved, politikommissær, NCIK, en afdeling under National Enhed for Særlig Kriminalitet, der tager sig af økonomisk it-kriminalitet.
Her forsøger man at samle trådene i de mange svindelsager af omtalte karakter:
- Der er jo tale om en form for organiseret kriminalitet. Og de, der udfører denne form for svindel, er oftest skolet i at besnakke ofrene. Det er vores opfattelse, at man har indhentet erfaring fra telemarketingområdet, fortæller han.
Politiet har gentagne gange advaret mod svindel, og en ny undersøgelse har blotlagt lidt af fænomenet 'ældresnyd'
- Det er teknikker, man i den branche anvender til telefonisk at fastholde mulige kunder, som telefonsvindlerne også gør brug af. Der er en del psykologi i det, uddyber Thomas Andersen, der er efterforsker i NCIK.
- Nogle kunne måske mene, at ofrene på sin vis selv er ude om det, fordi de hopper på den?
- Man kan på ingen måde klandre ofrene. Som nævnt er svindlerne trænet. Vi er vidende om, at der findes manualer, som svindlerne arbejder ud fra, fortæller Thomas Houtved.
- Teknikkerne beskrevet i manualen er nok ikke langt fra dem, som telefonsælgere uddannes i, tilføjer Thomas Andersen.
Slår navne op i telefonbogen
Nok er det af nyere dato, at svindlerne nu udgiver sig for at være fra banken eller endog politiet, men selve metoden, hvor man ringer ofre op og franarrer dem deres data, er ikke ny.
Politifolkene fortæller, hvordan det har stået på i en længere årrække. Man har i den forbindelse gennemført flere efterforskninger.
Blandt andet en, hvor svindlerne udgav sig for at være fra Nets.
- Der havde vi med svindlere at gøre, der sad i en bil på en p-plads. De sad med en computer og en mobiltelefon. Her søgte de deres ofre i telefonbogen, hvorefter de blev ringet op, fortæller Houtved.
Ved at slå op og søge på navne, der antydede, at vedkommende kunne være oppe i alderen, fandt man frem til ofrene. Derefter var det bare at ringe, til der var bid.
Politifolkene fortæller, at vi i Danmark grundlæggende er et tillidsbaseret samfund. Og bliver man ringet op af en troværdigt klingende person - som måske endda udgiver sig for at være myndighedsperson - så er det endnu nemmere at hoppe på limpinden.
Stigende problemstilling
Begge betjente vurderer, at denne svindelform er stigende.
- Vi har i år i NCIK modtaget over 700 anmeldelser om denne type bedrageri. Antallet er givetvis højere, da der ligeledes bliver modtaget anmeldelser i politikredsene, fortæller Thomas Houtved.
Politiet vil i forbindelse med denne svindelform gerne udbrede kendskabet hertil og samtidig opfordre til, at man tager en snak med ældre pårørende, der måtte være i risikogruppen.
- Samtidig er det vigtigt, at man kontakter politiet og banken hurtigst muligt, hvis man har været udsat for svindel - eller forsøg på svindel, fortæller Thomas Houtved.
Det er et kapløb med tiden, for når først pengene er overført fra offerets konto, flyttes de videre til andre konti, der gør det svært at finde dem igen.
- Det er vigtigt at understrege, at myndighedspersoner eller banken aldrig vil bede borgere om at udlevere personlige oplysninger som kontonumre eller NemID. Det er den første alarmklokke, der bør ringe, hvis man bliver kontaktet af en, der udgiver sig for at være fra banken, politiet eller noget helt tredje, siger Thomas Houtved.