Helmi Mossa Hameed fik hjælp på sin flugt, mener politiet.
Da den 21-årige mand torsdag aften blev anholdt i København, befandt han sig i en bil med to andre, som nu bliver sigtet for at have hjulpet den 21-årige med at unddrage sig strafforfølgelse, oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.
De to, der er henholdsvis 22 og 24 år, bliver ikke krævet varetægtsfængslet.
Artiklen fortsætter under video ...
Dødsulykke: - Jeg hører et ordentligt brag
Mor og datter var tilfældige ofre
Fredag bliver Helmi Mossa Hameed fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg.
Han havde været på flugt i mere end et døgn, da han torsdag blev anholdt for at køre en mor og hendes datter ned og derefter flygte fra stedet. Den femårige pige døde, mens moderen er lettere kvæstet.
Politiet mener, at Helmi Mossa Hameed var påvirket af stoffer, da han kørte bilen. Der er fundet lattergaspatroner i køretøjet.
Det siger chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov fra Københavns Politi til TV2.
- Det er vores overbevisning, at den her mand var påvirket af bevidsthedspåvirkende stoffer under sin gerning, siger han og tilføjer samtidig, at den 21-årige kørte uden kørekort.