Annonce:
Annonce:

Politiet søger vidner efter knivstikkeri

En 33-årig mand blev stukket ned efter et slagsmål i Aarhus. Nu vil politiet gerne have hjælp til at identificere gerningsmanden

Annonce:
Følg Krimi

Et slagsmål mellem en 33-årig mand og en større gruppe unge mænd resulterede torsdag aften i et knivstikkeri.

Det skriver Østjyllands Politi i den seneste døgnrapport.

Knivstikket fandt sted ved caféen Ziggy Sidewalk, der ligger ved åen i Aarhus. Her blev den 33-årige mand stukket i brystet, men han var alligevel i stand til at løbe fra stedet med en gruppe venner. Da politiet ankom, fandt de ham liggende ved Aarhus Teater.

Manden blev kørt i kritisk tilstand til skadestuen, hvorfra han senere blev meldt uden for livsfare, og hans tilstand betegnes nu som stabil.

Søger vidner
Politiet modtog anmeldelsen klokken 23.15, og flere vidner har beskrevet, hvordan der af uvisse årsager opstod et slagsmål mellem den 33-årige og den større gruppe.

I forbindelse med efterforskningen afspærrede de et større område ved åen, hvor der befandt sig et hav af mennesker. Mange af dem har politiet allerede været i kontakt med, men de efterspørger nu andre, der har set selve slagsmålet eller knivstikkeriet.

Politiet formoder, at der er tale om et internt opgør, og at parterne kendte hinanden på forhånd. De vil dog gerne have hjælp til at identificere gerningsmanden og den gruppe, han var sammen med.

Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: