Torsdag morgen er politiet til stede på havnen i Thyborøn.
Det er i forbindelse med et dødsfald på et skib, oplyser politikredsen på Twitter.
'Politiet foretager indledende undersøgelser og vil være til stede på havnen i et stykke tid,' står der i tweetet.
De pårørende til afdøde er underrettet.
Ekstra Bladet har været i kontakt med Midt- og Vestjyllands Politi, men de kan endnu ikke oplyse køn eller alder på afdøde. Heller ikke om der er sket en forbrydelse eller tidspunktet for anmeldelsen.
Ekstra Bladet følger sagen ...