Politiet tog Soundboks fra festglade unge

Torsdag aften måtte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi inddrage en Soundboks fra en større gruppe unge i Korsør, der var lidt for festlige til den offentlige orden

Følg Krimi

- Alle dage er fredage i sommerferien. Sådan lyder konstateringen fra politikommisær John Krohn fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der torsdag aften måtte sende en patrulje af sted ud til Ceresengen i Korsør.

En gruppe unge var stimlet sammen ved stranden, hvor de hørte temmelig høj musik fra en Soundboks. Det fik naboer til at ringe til politiet, der klokken 22.27 sendte en patrulje. Her bad betjentene de omkring 40 unge i alderen 14-16 år om at skrue ned for musikken, hvilket de adlød prompte.

- Men da vi så kørte forbi senere omkring klokken 00.32, havde de skuret op for Soundboksen igen, og vi blev nødt til at inddrage den til bevaring jævnfør politiloven, siger politikommisæren.

Han oplyser, at Soundboksen allerede er blevet hentet af den pågældende dreng sammen med forældrene på Slagelse Politistation. John Krohn udelukker ikke, at der kan udstedes bøder, hvis den generende musiklarm fortsætter, da det strider mod ordensbekendtgørelsen.

- I første omgang møder vi dem via dialog. Sådan en Soundboks kan jo være svær at styre, når man er så mange, der bliver ved med at skrue op for den, siger John Krohn.

Han opfordrer i samme ombæring til, at de unge skal skrue ned, når klokken bliver for mange.

Antallet af anmeldelser om 'musik til ulempe' er på tværs af landet steget med 74 procent, hvis man sammenligner med de samme fire måneder i 2019.

Det viser seneste tal fra Rigspolitiet, som DR Nyheder har fået adgang til.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag