Politiet tordner mod fartbøller: Hovedrystende!

På bare en en uge har Rigspolitiet registreret 11.908 hastighedsoverskridelser. Nogle af dem har været hovedrystende

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

E-Boks kommer på overarbejde i de kommende uger.

Rigspolitiet har netop oplyst, at de i forbindelse med deres målrettede indsatser mod hastighedsoverskridelser i trafikken 11.908 gange har fanget bilister, der er kørt for stærkt.

Og med en bødetakst på mindst 1000 kroner kan politikredsene i hele landet udskriver bøder for mindst 11.908.000 kroner.

Og det er Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter langt fra tilfreds med.

- Ugens kontroller viser, at der stadig er for mange bilister, der kører for hurtigt og dermed udsætter sig selv og andre for fare. Farten dræber og er stadig et problem for trafiksikkerheden og kræver derfor politiets fortsatte opmærksomhed.

- Når hastigheden sættes i vejret, øges både den strækning, som bilen kører, inden føreren reagerer, og bilens bremselængde. Der er således en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne, siger Christian Berthelsen.

Især flere enkeltstående sager ryster ham

- Nogle af de hastighedsoverskridelser, som vi har konstateret i denne uge, er hovedrystende, hvor vi har eksempler på hastigheder tæt ved 200 km/t. – og det kan man dø af, hvis det går galt, siger Christian Berthelsen.

Bøderne blev uddelt i perioden fra mandag den 20. april til søndag den 26. april 2020.