Politiet trak stave under uro: - Vi er til stede hele dagen

Dårlig stemning og spredte slagsmål i boligområde fik politiet til at true med knipler

Følg Krimi

Betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi valgte lørdag aften at bruge knipler mod uromagere i boligområdet Motalavej i Korsør, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Derfor vil politiet også være ekstra til stede i området i løbet af søndagen.

Trak stav
Det skete, efter at politiet klokken 20.07 modtog en anmeldelse om, at der var slagsmål flere steder i boligområdet, som gennem årene har dannet ramme om flere blodige opgør mellem to rivaliserende familier.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at man lørdag rykkede ud i større antal, og at der i perioder var meget dårlig stemning. For at sikre ro valgte politiet at trække kniplerne.

Men ingen blev slået, fortæller vicepolitiinspektør Rune Dahl Nilsson til Ritzau.

- Der var et enkelt tilfælde, hvor vi trak stavene. Det er ét af de værktøjer, vi har for at skabe ro. Men derefter fik ro over situationen gennem dialog, og i de andre tilfælde var dialog også nok, fortæller vicepolitiinspektøren.

Ekstra til stede
I løbet af aftenen sænkede roen sig atter, men politiet blev i området for at opretholde ro og orden. Søndag vil betjente fra lokalpolitiet patruljere i kvarteret.

Boligområdet har gennem årtier været præget af sammenstød mellem to familier med libanesiske rødder. Uoverensstemmelserne spænder over alt fra private uoverensstemmelser til strid om narkomarkedet i Korsør.

Sammenstødene har flere gange udartet sig til masseslagsmål, og der har været flere eksempler på adfærd, som har skabt utryghed i området - for eksempel vanvidskørsel.

Rune Dahl Nilsson fortæller, at de personer, som politiet mødte i området lørdag aften, var beboere fra området.

Politiet vil i løbet af i søndagen være ekstra til stede i boligområdet, og hvis der optræk til konflikt, vil politiet rykke hurtigt, lyder det fra vicepolitiinspektøren.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind