Politiet var massivt til stede i Odense: Tippet af norsk politi

Tirsdag eftermiddag var politiet massivt til stede ved en adresse i Odense på foranledning af norsk politi

Politiaktion på Fyn. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Politiaktion på Fyn. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Følg Krimi

Politiet rykkede tirsdag talstærkt ud til en ejendom på Fangelvej 20 mellem Fangel og Bellingebro på baggrund af en henvendelse fra norsk politi.

Det berettede Fyens Stiftstidende.

- Vi er i gang med at ransage adressen på foranledning af norsk politi. Jeg har ikke yderligere kommentarer, sagde vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland til mediet.

Søgte i drivhuse
Ifølge Fyens Stiftstidende var politiet til stede ved ejendommen med adskillige patruljer, biler og hunde.

Her så de ud til at søge efter noget i drivhusene på grunden. Også flere norske medier skrev om aktionen, herunder VG og TV 2 Norge.

Ekstra Bladets mand på stedet oplyser, at det er et nedlagt gartneri, politiet rykkede ud til tidligere på eftermiddagen.

- Det er stort, men ser ud til at være i forfald. Nede bagerst på grunden er der noget, der ligner nyere væksthuse, og de ser ikke lige så forladte ud, fortæller han.

En masse køretøjer befinder sig desuden på grunden.

- Her står en stor, luksuriøs Mercedes, en stor firhjulstrækker og en leaset varebil, fortæller Ekstra Bladets udsendte.

Nabo: Voldsom aktivitet
Ekstra Bladet har desuden talt med den nærmeste nabo til gartneriet. Han fortæller, at der har været 'voldsom aktivitet' på grunden henover weekenden.

- Mindst to ukendte mænd har gået rundt og lagt nogle ting over i en container, fortæller naboen og tilføjer, at han ikke ved, hvilke 'ting' der kan være tale om.

Han kender desuden beboeren i ejendommen og beskriver ham som 'en høflig ung mand'.

Ekstra Bladets udsendte har talt med denne 'høflige unge mand', men han havde under ingen omstændigheder lyst til at kommentere sagen.

Ekstra Bladet har ved 16.40-tiden været i kontakt med Fyns Politi. Her er der ikke nyt i sagen, lyder det.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind