Annonce:
Annonce:

Politiet: Vi har sat gang i en "manhunt"

Det er fortsat uvist, om flere gerningsmænd er på fri fod efter skyderi i Fields. Massiv indsats er i gang

Overblik: Politi og vidner fortæller om skyderiet i Field's
Annonce:
Følg Krimi

Politiet har igangsat en såkaldt manhunt i relation til skyderiet i Fields søndag eftermiddag.

Det betyder ikke, at der er en bekræftet mistanke om flere gerningsmænd, men det sikrer, at politiet kan være til stede mange steder samtidig. Det forklarede chefpolitiinspektør Søren Thomassen på et pressemøde kort før klokken 21.

- Det er en massiv operation, der pågår. Det er ikke kun i København, det er hele Sjælland. Vi er også i dialog med politiet i hele landet, sagde han ved briefingen.

- Vi vil fortsat være til stede og arbejde derude (i Fields, red.) for at sikre os den viden, der kan bekræfte, at der forhåbentlig er tale om en enkelt mistænkt, som vi har fat i nu, sagde han videre.

Politiet har anholdt en 22-årig etnisk dansk mand. Han er mistænkt for at have affyret flere skud i det store shoppingcenter, der strækker sig over flere etager.

Annonce:

Flere personer har mistet livet, mens andre er blevet såret.

Privatoptagelse viser angiveligt anholdelsen af den formodede gerningsmand efter skyderiet i Field's

Konceptet manhunt blev implementeret efter angrebet på Krudttønden og synagogen i København i februar 2015. Her mistede to mennesker livet.

Det er sjældent, at det bliver aktiveret. Når det gør, bliver det styret fra Københavns Politi, hvor man har træning og ekspertise i den særlige indsats.

I forbindelse med søndagens aktion betyder det konkret, at der er blevet hentet ressourcer fra andre politikredse til at deltage i efterforskningen og indsatsen.

Også Politiets Efterretningstjeneste (PET) er involveret.

Annonce:

- Vi skal være helt sikre på, at vi har styr på situationen. Indtil vi kan sige med sikkerhed fra vidner, videoovervågning og andet, at der kun er tale om én gerningsmand, så kører vi på allerhøjeste operative niveau, slog Søren Thomassen fast.

Den 22-årige mistænkte blev anholdt kort efter de første anmeldelser om skyderi, der blev modtaget af politiet omkring klokken 17.35.

Søren Thomassen ville dog ikke uddybe, hvordan anholdelsen skete.

- Det kan jeg ikke sige noget om, men i vores terminologi var det relativt udramatisk, lød det ved briefingen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: