Politiets teori: Derfor kollapsede altan

I weekenden faldt en altan sammen under seks festglade unge i Nykøbing Falster. Nu har politiet fået svar på de første undersøgelser

Optagelser fra ulykkesstedet. Video: Per Rasmussen
Følg Krimi

Har du oplysninger i sagen? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Der var kraftige tæringer på de bærende dele af den altan, der natten til søndag kollapsede under seks unge i Nykøbing Falster.

Sådan lyder den foreløbige konklusion fra de byggetekniske undersøgelser.

- Der er nu foretaget en byggeteknisk undersøgelse, og den foreløbige konklusion er, at der var kraftige tæringer i de bærende jerndragere, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelse.

En 20-årig kvinde fik alvorlige hovedskader og svæver fortsat mellem liv og død, mens en 19-årig mandag morgen blev vækket fra den kunstige koma, hun blev lagt i efter ulykken - også grundet skader på hovedet. Hun er nu uden for livsfare og har det 'væsentligt bedre', lyder det fra politiet.

Artiklen fortsætter under billedet

Seks unge mennesker styrtede seks meter ned. Foto: Per Rasmussen
Seks unge mennesker styrtede seks meter ned. Foto: Per Rasmussen
 

En 21-årig kvinde fik en slem hjernerystelse, mens to unge mænd på 19 og 20 år mirakuløst slap med knubs og blev sendt hjem, efter de var blevet tjekket på skadestuen på Nykøbing Falster Sygehus. Den sidste, en 18-årig mand, fik knoglebrud og blev indlagt på hospitalet i Køge.

Intet krav om tilsyn: Altan-kollaps kan ske igen

Ejer efter altankollaps: Jeg har aldrig tjekket sikkerheden på dem

Ifølge politiet kan de ikke sætte en tidshorisont på den endelige afslutning af sagen, da der stadig pågår efterforskning.

Ekstra Bladet har talt med lokalpolitiet i Nykøbing Falster for at høre, om ejerne af bygningen nu er blevet sigtet i forbindelse med sagen. Men det ønsker de ikke at fortælle noget om til os.

Vidste ikke at sikkerheden haltede
John Jensen, der ejer bygningen på Hammerlodden sammen med sin kone, har ikke tjekket bygningens altaner i de lidt over 10 år, parret har stået som ejere.

- Siden jeg overtog ejendommen i 2005, er sikkerheden ikke blevet tjekket, har John Jensen tidligere sagt til Ekstra Bladet

Her fortalte han samtidig, at han i det hele taget er i tvivl om, hvorvidt det som sådan er et krav, at altaner skal tjekkes mere regelmæssigt.

Men intet som helst gennem årene har antydet, at noget var galt med sikkerheden, fortæller han. Ingen af de skiftende hold beboere, der har beboet en af de fire lejligheder i bygningen, har henvendt sig for at gøre opmærksom på eventuelle problemer.

Rystet ejer efter altan-kollaps: Jeg har det forfærdeligt

Efter altan-kollaps: Der kan være mange ansvarlige

Artiklen fortsætter under billedet

En ung kvinde er fortsat i livsfare efter ulykken. Foto: Per Rasmussen
En ung kvinde er fortsat i livsfare efter ulykken. Foto: Per Rasmussen
 

- Man kan jo ikke decideret se, at noget skulle have været galt, har John Jensen tidligere sagt.

Ekstra Bladet har forsøgt igen at få kontakt til John Jensen, men han svarer ikke på vores opkald.

Kommunens bygninger tilses årligt
Ifølge Søren Petersen, leder af Ejendomscenteret i Guldborgssund Kommune, er der dog intet krav om tilsyn.

- Vi har i tidernes morgen godkendt byggeriet, men vi har ikke noget ansvar i dag, siger Søren Petersen. Han tilføjer, at det er op til den enkelte ejer at beslutte, hvor ofte man vil tilse de bygninger, man ejer - og i kommunens tilfælde sker det fx en gang om året.

Artiklen fortsætter under billedet

Håndskrevet seddel om, at beboerne ikke må gå ud på altanerne. Foto: Per Rasmussen
Håndskrevet seddel om, at beboerne ikke må gå ud på altanerne. Foto: Per Rasmussen
 

- Vi har en bygningsgennemgang og -vurdering, herunder af altaner, tagsten osv, en gang om året. Det er noget, vi selv har fastlagt, for der er ikke som sådan nogen, man skal melde det ind til, fortæller han.

Rystede naboer: Vores venner lå bare dernede

Seks unge i alvorlig ulykke: Altan kollapsede til fest

Der er altså ingen myndighed til at sikre, at der rent faktisk bliver foretaget syn af bygningerne rundt omkring i landet.

- Der er man selv ansvarlig - om man så er kommune eller privat, siger Søren Petersen.

Nabo: De lå bare dernede
Ekstra Bladets fotograf besøgte dageb efter ulykke nabo-parret til den lejlighed, hvor altanen styrtede ned.

- Det er meget surrealistisk. Det er jo sådan noget, der ikke sker, for nogen man kender. Det er noget man læser om, siger Adam Johnsen.

- Jeg tror ikke rigtig, at det er gået op for mig. Jeg føler lidt, at det bare var en film i går. Jeg er chokeret, fordi der er jo noget, der bare ikke sker. Vi hører bare pludselig et brag, og så ligger de dernede. Det var meget voldsomt, tilføjer Kamille Abel til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Adam Johnsen valgte selv at gå ned, da han opdagede, hvad der var sket. Her konstaterede han, at det så 'meget skidt ud', og så kom den ene ambulance efter den anden farende til stedet.

- Det er rimelig uhyggeligt, for vi var selv inviteret til festen, men vi var for trætte til at deltage. Jeg er festryger, så det kunne lige så godt have været mig, siger Adam Johnsen.

Har du oplysninger i sagen? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

BREAKINGBREAKING
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+