Politifolk anklages for at slå og sparke 16-årig

Vidner gik til myndighederne, da de så dreng blive anholdt i Maribo. 16-årig havde kørt bil ind i lygtepæl

Følg Krimi

To politifolk skal stilles for retten i en sag om vold i forbindelse med en anholdelse af en dreng i Maribo.

Statsadvokaten i København har besluttet at rejse tiltale mod de to mænd.

De risikerer at blive idømt frihedsstraf og at miste jobbet, såfremt Retten i Nykøbing Falster finder dem skyldige.

Det påståede offer i sagen er en dreng på 16 år.

Men det var ikke ham, der gik til myndighederne efter en episode i Maribo i juni.

Det var tværtimod udenforstående vidner, der reagerede, da de mente, at politifolkene gik for vidt.

Drengen sad ved rattet i sin mors bil. Et vidne havde set den slingrende Hyundai og alarmerede derfor politiet.

I Museumsgade i Maribo opdagede en politipatrulje den hvide bil.

Imidlertid ville den unge fører ikke stoppe, og derefter satte en jagt ind.

Den ulovlige kørsel stoppede ved Silvan på Østre Landevej. Drengen kørte ind i en lygtepæl.

Og den kommende straffesag drejer sig om, hvad der herefter skete 10. juni midt på eftermiddagen.

Statsadvokaten i København hævder, at de to politifolk sparkede og slog den 16-årige, da han lå på jorden.

Handlingerne var dog forskellige, fremgår det af anklageskriftet.

Den ene skal flere gange have sparket drengen på låret og givet ham flere knytnæveslag i ansigtet, mens den anden beskyldes for et slag mod drengens hoved med flad hånd.

Da drengen var lagt i håndjern og placeret i patruljevognen, fortsatte volden, påstår anklagemyndigheden.

Den mest aktive betjent skal igen have slået flere gange med knyttet næve. Derimod bestod den andens rolle i at lade volden passere, hævdes det i tiltalen.

Sagen er efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Her har man tidligere oplyst, at de to sigtede har nægtet sig skyldige.

De tiltalte er erfarne folk. Den ene er 40 år, og den anden er 39 år.

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind