Politihader: Skød først kæresten - så tog 28-årig til New York for at dræbe politifolk

Ren likvidering: Det er konklusionen, efter en 28-årig mand først sårede sin kæreste - og så tog på togt for at dræbe to politifolk

Følg Krimi

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Et fatalt tidsforløb udfoldede sig i løbet af lørdagen i New York, hvor to betjente blev skudt og dræbt i et overlagt likvideringsangreb.

Det stod tidlig aften lokal tid klart, da politikommissær William Bratton holdt pressemøde i New York.

- Det skete uden varsel. Uden provokation. Det var en ren henrettelse udelukkende på grund af deres uniform, mens de forsøgte at holde byen sikker. De betalte det ultimative offer.

Skudt i hovederne- havde ikke en chance
Sådan forklarede den bevægede Bratton om lørdagens brutale skyderi, der fandt sted i Brooklyn-bydelen Bedford Stuyvesant.

Ved 15-tiden trådte den 28-årige Ismaaiyl Brinsley som ud af det blå ud foran en parkeret patruljevogn og åbnede ild mod de to betjente - Wenjian Liu og Rafael Ramos, der sad i bilen.

Begge betjente døde på hospitalet efter læger forgæves havde forsøgt at redde deres liv.

- Han skød flere gange fra passagersiden i bilen og flere gange ind ad forruden. De blev skudt i hovedet. Liu og Ramos havde aldrig nogen chance for at reagere. De har måske aldrig nået at se deres gerningsmand, sagde Bratton.

Advarsel kom for sent
Samtidig fremlagde han et tragisk tidsforløb. For meget kort tid med, at den offentlige henrettelse fandt sted, blev der fra en anden politikreds udsendt en advarsel og eftersøgning på den 28-årige.

Tidligere på morgenen, havde han nemlig skudt og såret sin tidligere kæreste i Baltimore.

Senere på dagen offentliggjorde han foruroligende opdateringer på hendes Instagram-profil.

- Jeg vil putte nogle svin i ligposer. De tager en af os. Så lad os tage 2 af dem. #ShootThePolice, skrev han blandt andet, og tog så hele vejen til New York for at udføre sit ærinde.

Advarslen fra Baltimore Politi kom altså for sent.

- Ismaaiyl Brinsley løb efter henrettelsen til metro-stationen. Her skød han sig selv med en automatisk pistol, sagde William Bratton.

Skød kæresten - så tog han til  New York
Hidtil tyder efterforskningen ikke på, at der er tale om et terrorangreb.

- Vi ved, at han havde meget anti-politi holdninger. Han bevægede sig meget rundt i landet. Hans sidste adresse er i Georgia. Hvad der skete mellem ham og ekskæresten i morges, ved vi ikke. Vi formoder ikke, han har tilknytning til en terrororganisation, men vi ved, at han tog hele vejen til New York for at likvidere politifolk, slog Bratton fast.

Han var flankeret af New Yorks borgmester Bill de Blasio:

- Vores by er i sorg. Vores hjerter tunge. Dette var en henrettelse. En likvidering. Alle New York'ere bør føle, at de blev angrebet i dag. Vores by blev ramt, lød det.

Måske med i gangsterbande
Både han og Bratton havde kort forinden kondoleret personligt til de dræbte betjentes familier på hospitalet.

Den unge betjent Wenjian Liu blev gift for blot 2 måneder siden. Rafael Ramos', der netop var fyldt 40 år og havde været i NYPD i 3 år, 13-årige søn kunne ifølge borgmesteren ikke forstå, at faderen var død.

- Dette er en dobbelt tragedie. Der er en uge til jul, hvor vi fejrer livet. Nu skal vi forholde os til døden og sorgen, sluttede politikommissær Bratton af.

Politiet undersøger, om den 28-årige Ismaaiyl Brinsley havde forbindelser til organisationen Black Guerrilla Family - en kendt fængselsbande, der angiveligt skulle have talt om at hævne drabene på Eric Garner og Michael Brown. Garner døde under en anholdelse i New York mens Michael Brown blev skudt og dræbt i Ferguson, Missouri.

BREAKINGBREAKING

Mere fra Ekstra Bladet+

Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+