Politihunde i aktion

Politiet undersøgte et område på grænsen mellem Brønshøj og Husum med hunde. I samme område blev en mand sidste uge påkørt, hvilket siden kostede ham livet

Politiet undersøger Vestvoldruten ved Frederikssundsvej. Samme område, som en 24-årig blev påkørt. Video: Kenneth Meyer

Politiet undersøgte tidligere fredag volden på grænsen mellem Brønshøj og Husum.

Det bekræftede Københavns Politi over for Ekstra Bladet.

'Vi kan bekræfte, at vi er derude til en politisag.'

Derudover ønskede politiet ikke at tilføje noget.

Området, der eftersøges, er dog det samme, som det område, hvor en 24-årig mand blev påkørt. I følge politiet skete det med vilje. Manden døde af sine kvæstelser.

Chefen for Københavns Politis afdeling for organiseret kriminalitet, Knud Hvass bekræfter da også senere fredag overfor Ekstra Bladet, at politiet har foretaget supplerende søgninger i området i relation til påkørslen og en skud-episode, som fandt sted tidligere på aftenen i området.

Han ønsker ikke at uddybe, hvad man ledte efter.

En 23-årig mand blev anholdt og varetægtsfængslet i begyndelsen af ugen i relation til den forsætlige påkørsel. Han nægter sig skyldig.

Uhyggelig voldsspiral: Skyderi og drab på få timer

Politiet undersøger Vestvoldruten ved Frederikssundsvej. Samme område, som en 24-årig blev påkørt. Foto: Kenneth Meyer
Politiet undersøger Vestvoldruten ved Frederikssundsvej. Samme område, som en 24-årig blev påkørt. Foto: Kenneth Meyer

Politiet undersøger Vestvoldruten ved Frederikssundsvej. Samme område som en 24-årig blev påkørt. Foto: Kenneth Meyer