Politivogne i sammenstød: To betjente kørt på skadestuen

To politibetjente er onsdag eftermiddag kørt til tjek på skadestuen efter at have været involveret i et trafikuheld

To gruppevogne tilhørende Københavns Politi var onsdag eftermiddag involveret i et trafikuheld ved Jyllingevej i Vanløse.

Det fortæller vagtchef Henrik Brix til Ekstra Bladet.

- De var på vej hjem fra en træningsøvelse, og så var føreren af den ene vogn desværre ikke så opmærksom, så vedkommende bemærkede ikke, at vognen foran bremsede, fortæller Henrik Brix.

- Så kørte den bagerste vogn op i den vogn, der holdt stille.

Smerter i nakken og hovedet
Ifølge vagtchefen er to betjente blevet kørt til tjek på skadestuen.

- De klager over smerter i nakken og hovedet, fortæller han.

Den bagerste gruppevogn slap mindre heldigt fra sammenstødet.

- Den er lidt mere tilskadekommen. Den har fået ødelagt fronten og skal en tur på værksted, lyder det fra Henrik Brix.

Han tilføjer, at episoden vil blive behandlet som ethvert andet trafikuheld.

- Så der vil blive taget stilling til, om der skal ske noget straffemæssigt i forhold til føreren af den ene vogn, siger han.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær