Præst bliver frivilligt bag tremmer

Nordsjællands Politi hører fortsat gerne fra vidner, der har set Thomas Gotthard med stor, blå tønde

Thomas Gotthard har stået bag mange børnevenlige arrangementer som præst. Her ses han underholde en flok under en julegudstjeneste i Sorgenfri Kirke i 2013

Ved det ene retsmøde efter det andet har den 44-årige præst Thomas Gotthard kæmpet for at blive løsladt, efter at han i november sidste år blev anholdt og sigtet for at slå sin kone, Maria From Jakobsen, ihjel.

Denne gang har han dog indvilget i frivilligt at blive bag tremmer, og derfor er mandagens retsmøde om fristforlængelse aflyst. Det oplyser anklager Anne-Mette Wedell Seerup til Ekstra Bladet.

Årsagen er dog ren og skær praktik, siger præstens forsvarer, Jesper Storm Thygesen.

- Der ligger ikke noget andet i det, end at jeg ikke kunne møde i dag, og så havde vi måske heller ikke de helt store forhåbninger om, at rettens skulle ændre deres kendelse - nu har de jo afsagt den samme kendelse de sidste fire-fem gange.

Maria From Jakobsen formodes dræbt, men hun er fortsat forsvundet. Privatfoto
Maria From Jakobsen formodes dræbt, men hun er fortsat forsvundet. Privatfoto
 

- Der ligger ikke nogen anerkendelse i det. Han nægter sig stadig skyldig. Det handler mere om praktik end noget andet, siger forsvareren og tilføjer samtidig, at han og Thomas Gotthard endnu ikke har taget stilling til næste møde om fristforlængelse, som finder sted 31. marts.

- Det tager vi fra gang til gang.

Maria From Jakobsen, der er psykolog og har to små børn med Thomas Gotthard, forsvandt 26. oktober fra familiens hjem. I lang tid troede politiet, at hun var forsvundet frivilligt, men så blev manden anholdt og sigtet for at slå hende ihjel i en drabssag, som fortsat er uden lig.

Ad flere omgange har Nordsjællands Politi efterlyst vidner, der har set Thomas Gotthard i tiden efter hans hustrus forsvinden - blandt andet med en stor, blå tønde.

Politiet har fået en del henvendelser, men ingen af dem har ført til Maria From Jakobsen. Leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Nordsjællands Politi Jakob Rahbek siger, at politiet fortsat er interesseret i henvendelser om den store blå tønde.

Blå fodertønde er vigtig

Thomas Gotthard fanget på overvågningskameraet på Frederikssund Genbrugsstation. Politifoto
Thomas Gotthard fanget på overvågningskameraet på Frederikssund Genbrugsstation. Politifoto
 

Politiet efterlyser vidner, der har set Thomas Gotthard med en stor blå tønde.

Politiet har tidligere offentliggjort billeder af den 44-årige ægtefælle fra en genbrugsstation, hvor han bærer på en mindre blå fodertønde, men den nye efterlysning lyder på vidner, der har set den drabssigtede Thomas Gotthard med en væsentlig større fodertønde, der er 208-liter, 90 cm høj og måler 58 cm i diameter.

Tønden er forsynet med gråt låg og gråt spænde-/lukkebånd med et lille låseøje, således at fodertønden eventuelt kan aflåses med en mindre hængelås, oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Tønden er forsynet med gråt låg og gråt spænde-/lukkebånd med et lille låseøje, således at fodertønden eventuelt kan aflåses med en mindre hængelås. Politifoto
Tønden er forsynet med gråt låg og gråt spænde-/lukkebånd med et lille låseøje, således at fodertønden eventuelt kan aflåses med en mindre hængelås. Politifoto

Der er tale om en 208-liters fodertønde, der er 90 cm høj. Politifoto
Der er tale om en 208-liters fodertønde, der er 90 cm høj. Politifoto
 

Nordsjællands Politi vil gerne i kontakt med borgere, der har set Thomas Gotthard med en sådan fodertønde i området omkring 'Gudekvarteret' i Frederikssund, i bil, på trailer eller på genbrugspladser, herunder Frederikssund, Jægerspris og Skibby, eventuelt i tilknytning med en sækkevogn som vist på billedet her.

Observationer på Jægerspris Genbrugsplads 2. november 2020 omkring klokken 12 har særlig interesse for efterforskningen. Desuden er Nordsjællands Politi interesserede i oplysninger om placering af en sådan fodertønde generelt, for eksempel i naturen eller på nedlagte ejendomme.

Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Fodertønden måler 58 cm i diameter. Politifoto
Fodertønden måler 58 cm i diameter. Politifoto
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri