Pressede kæresten til selvmord: Løsladt for god opførsel

'Frk. Carter har været en eksemplarisk indsat', lyder det blandt andet fra fængslet

Michelle Carter brød ud i gråd, da hun i 2017 modtog sin dom. Video: AP

Den nu 23-årige Michelle Carter er torsdag blevet løsladt fra Bristol County Jail i Dartmouth, Massachusetts i USA.

Det sker tre måneder før hendes dom ellers udløb, efter hun i 2017 blev dømt for at presse sin kæreste til at begå selvmord.

Michelle Carter var hovedpersonen i en sag, der rystede hele verden. Foto: AP
Michelle Carter var hovedpersonen i en sag, der rystede hele verden. Foto: AP
 

Ifølge Jonathan Darling, der er talsmand for fængslet, sker løsladelsen blandt andet på baggrund af 'god opførsel'.

Det skriver CNN.

'Høflig'
Forbrydelsen fandt sted i juli 2014, da den dengang 17-årige Carter via en række sms'er og telefonopkald opmuntrede kæresten Conrad Roy til at begå selvmord.

'Du skal bare gøre det, Conrad. Jo mere, du trækker det i langdrag, jo mere vil det æde dig op', lød det blandt andet i en af de sms'er, der resulterede i, at Michelle Carter blev kendt skyldig for uagtsomt manddrab.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Conrad Roy var blot 18 år, da han tog sit eget liv. Foto: Privatfoto
Conrad Roy var blot 18 år, da han tog sit eget liv. Foto: Privatfoto
 

I alt blev Carter idømt 15-måneders fængsel, som hun påbegyndte afsoningen af i februar 2019.

'Frk. Carter har været en eksemplarisk indsat her i Bristol County Jail. Hun har deltaget i en lang række af vores fængselsprogrammer, haft et job, været høflig overfor vores medarbejdere og frivillige', lyder det blandt andet fra fængslets talsmand, Jonathan Darling.

'Ikke en god pige'
Oven på løsladelsen har ofrets familie udtalt sig i hårde vendinger.

- Sheriffen skulle i fængsel på livstid. Han har løsladt hende, fordi hun er en god pige? Hun er ikke nogen god pige, siger Conrad Roys bedstefar til Boston Herald.

Den opsigtsvækkende sag trak dengang overskrifter i hele verden.

I 2019 lavede streaming-giganten HBO sågar en dokumentar om historien under navnet ‘I Love You, Now Die: The Commonwalth V Michelle Carter'

Michelle Carter påbegynder nu en femårig prøveløsladelse.

Michelle Carter forlod Bristol County Jail torsdag morgen lokaltid. Foto: Ritzau / Scanpix
Michelle Carter forlod Bristol County Jail torsdag morgen lokaltid. Foto: Ritzau / Scanpix