Prisbelønnet rapper tilstår tyverier af luksusmøbler

Rapperen er sigtet for fem forskellige tyverier. I et tilfælde stjal han 50 danskdesignede stole

Her spiller Cezinando på Apollo-scenen ved Roskilde Festival 2018. En scene, der under koncerten var komplet pakket med hujende fans. Arkivfoto: Peter Troest/Ritzau Scanpix
Her spiller Cezinando på Apollo-scenen ved Roskilde Festival 2018. En scene, der under koncerten var komplet pakket med hujende fans. Arkivfoto: Peter Troest/Ritzau Scanpix
Følg Krimi

Der er tale om en tilståelsessag, når rapperen Cezinando skal møde i retten i Oslo 16. maj.

Den 26-årige rapper har nemlig allerede indrømmet, at han var en del af en gruppe tyve, der brød ind restauranter, butikker og kontorer i de første måneder af 2021 for at hapse deres designmøbler.

Det skriver de norske medier VG og NRK.

Rapperen, hvis borgerlige navn er Kristoffer Cezinando Karlsen, har vundet mange priser i sit hjemland, og i 2018 indtog han Apollo-scenen på Roskilde Festival, hvor han leverede 'en sand folkefest', som de danske musikmedie Soundvenue skrev i den følgende anmeldelse.

Stjal 50 danske stole
Dansk design er hyldet over det meste af verden, og måske derfor blev en restaurant i Olso-bydelen Bjørvika et mål for tyvebanden.

Cezinando har nemlig ifølge VG's oplysninger blandt andet indrømmet, at han har været med til at stjæle 50 Carl Hansen-stole fra restauranten til en værdi af omkring 140.000 danske kroner.

I øjeblikket oversvømmes rapperens sociale medier med kommentarer om stolene. Flere spørger, om han har en stol i overskud, mens andre vil vide, om de er gode at sidde i.

I alt skal gruppen have stjålet møbler for omkring 300.000 danske kroner under fem tyverier i januar, februar og marts 2021.

Stjal for næsen af ansatte
Det var ikke just, fordi Cezinando og de otte andre tyve gjorde meget for at skjule tyverier. Faktisk tværtimod.

I flere tilfælde vadede de ind i lokalerne ved højlys dag og bar stole, lamper og andet interiør ud. Ved nogle af tyverierne var det endda under ansattes påsyn, at de stjal luksusvarerne.

Ifølge VG var Cezinando indblandet i tyverier på kaffebaren Kaffebrenneriet, en libanesisk restaurant, en kantine og et lokale. Alle steder ligger i Oslo.

For to af de andre tyve, der begge er kunstnere, har politiet kunne bevise deres medvirken ved hjælp af billeder på Instagram, annoncer på markedspladssiden Finn og videoovervågning.

Angrer dybt
Fordi sagen bliver behandlet som en tilståelsessag, kan rapperen se frem til en strafrabat. Også erstatsningskravet mod ham er blevet reduceret markant.

- Anklageren har foreslået, at det samlede erstatningskrav skal være på cirka 30.000 kroner (svarende til 23.000 danske kroner, red.), fordi tiltalte har ydet en betydelig indsats for at få alle genstande tilbage. Genstande, der ikke har været i hans besiddelse, siger Mette Yvonne Larsen, der er forsvarer for Cezinando.

Hun har fortalt, at rapperen angrer dybt, og at han ligesom mange andre oplevede coronanedlukningerne som 'en belastning'.

- Det er ikke en undskyldning for at begå kriminalitet, men det er en forklaring, siger hun til NRK.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+