Annonce:
Annonce:

Psykiater: Jeg har længe været urolig

Svensk psykiater er bekymret over udviklingen med ensomme ulve, der udtrykker sig ved at sprede død og ulykke omkring sig

Her ses den 22-årige mand, der blev anholdt umiddelbart efter skyderiet. Han er sigtet for tre drab og syv drabsforsøg. Foto: Kenneth Meyer
Her ses den 22-årige mand, der blev anholdt umiddelbart efter skyderiet. Han er sigtet for tre drab og syv drabsforsøg. Foto: Kenneth Meyer
Annonce:
Følg Krimi

– Desværre er jeg ikke overrasket. Jeg har længe været urolig over udviklingen, når det kommer til de her ensomme ulve. Unge drenge, der udtrykker sig på denne destruktive måde.

Sådan siger den svenske psykiater Stefan Krakowski efter det fatale skyderi i shoppingcentret Field's i København, hvor tre mennesker blev dræbt, og syv blev ramt af skud.

En 22-årig etnisk dansk mand blev anholdt umiddelbart efter skyderiet og blev mandag varetægtsfængslet i surrogat på en lukket retspsykiatrisk afdeling, når plads haves. Ifølge politiet var han 'kendt i psykiatrien' og for mindre ting af politiet.

Sagen kort: Det ved vi om den formodede gerningsmand bag skyderierne i Field's.

Det kom ikke frem i det åbne retsmøde, hvordan han forholder sig til sigtelsen for tre drab og syv drabsforsøg med en skarpladt riffel.

Annonce:

Stefan Krakowski har interviewet en lang række såkaldte incels, altså mænd, der lever i ufrivilligt cølibat, og har udgivet boget ’Incel. Om ufrivilligt cølibat og en manderolle i krise’.

Læs også: 16-årig pige skudt: Jeg løb for livet

Stefan Krakowski har udgivet denne bog. Foto: Gabriel Liljevall
Stefan Krakowski har udgivet denne bog. Foto: Gabriel Liljevall
 

Og selvom dansk politi siger, at der på nuværende tidspunkt ikke er noget, der underbygger, at motivet til skyderiet i Field’s skulle have noget med køn at gøre, så kan Stefan Krakowski ud fra det, han har læst om sagen, og de videoer, som den sigtede selv har postet, genkende nogle mekanismer. De går igen hos de vrede unge mænd, som han har interviewet til sin bog.

– Den her sag er stadig på et tidligt stadie, og jeg er sikker på, at dansk politi efterforsker det her hele vejen rundt. Men jeg ville ikke blive overrasket, hvis de, når de går igennem hans mails og sociale medier, finder en form for ledetråde om, at han både har haft psykiske problemer, men også en form for ideologisk agenda. Det behøver ikke være meget detaljeret, siger han.

Stefan Krakowski kan genkende nogle mekanismer i sagen fra Field's, som han har set i sager om vrede unge mænd. Foto: Gabriel Liljevall
Stefan Krakowski kan genkende nogle mekanismer i sagen fra Field's, som han har set i sager om vrede unge mænd. Foto: Gabriel Liljevall

Annonce:

Han ser en tydeligt mentalt forstyrret ung mand, der ’beslutter sig for at manifestere sig selv’. Hvilket også underbygges af, at den unge mand på videoerne selv skriver om et medikament, som ikke virkede.

– I næsten alle de kendte sager vil du finde en form for manifestation. Det kan være videoer, manifester eller playlister, som han også har i denne sag, siger Stefan Krakowski med henvisning til, at den unge mand på videoerne havde opdateret sin Youtube-konto med flere videoplaylister med titler, der kunne give referencer til en kriminel hensigt.

– Hvorfor er de unge mænd så vrede?

– De er vrede og frustrerende på grund af deres livssituation og isolation. Ofte har de her drenge været isolerede i skolen, de har ofte ikke nogen venner, måske fordi de ikke ved, hvordan de skal interagere socialt. Og hvis du har prøvet og er blevet afvist, så kan du blive bitter og desperat og i ekstreme sager beslutte dig for at tage hævn.

– Hvorfor kommer de derud?

Annonce:

– Du kan altid diskutere, hvorfor de udtrykker sig sådan. Men at leve i et vakuum, tilbringe næsten hver vågne time foran computeren, på toppen af det have psykiske problemer og så copycat-effekten øger risikoen for, at sådan noget sker, siger Stefan Krakowski, der er bekymret for udviklingen.

– Jeg tror, at det desværre er et fænomen, der vil fortsætte, fordi, når vi ser på det bredere billede, har vi et voksende antal af de her ufrivilligt ensomme unge mænd, der vil føle sig mere isoleret og mere desperate.

Ekstra Bladet har tidligere talt med Stefan Krakowski om incel-fænomenet og deres kodesprog i forbindelse med en tidligere sag. Det kan man læse mere om her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: