Puerto Rico: Betjent dræber tre kollegaer

En politibetjent har taget livet af tre kollegaer i hvad der betragtes som en yderst tragisk hændelse

Tre betjente har mistet livet ved et skyderi i byen Ponce i Puerto Rico. (Foto: Google Maps)
Tre betjente har mistet livet ved et skyderi i byen Ponce i Puerto Rico. (Foto: Google Maps)

Tre ansatte ved politiet i Ponce i Puerto Rico har mandag morgen lokal tid mistet livet i forbindelse med et skyderi.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge politiets talskvinde Mayra Ayala havde en endnu uidentificeret betjent taget tre kollegaer som gidsler i forbindelse med et skænderi. Efterfølgende skød betjenten de tre kollegaer, der var to kvindelige betjente samt en mandlig chef. Deres identiteter er endnu ikke blevet offentliggjort.

Gerningsmanden, der arbejdede med narkokriminalitet, er efterfølgende blevet anholdt. Det er endnu uklart, hvad motivet til skyderiet var.

Efter skyderiet er politiets hovedkvarter, hvor skyderiet fandt sted, blevet evakueret for at gennemsøge bygningen for eventuelle sprængstoffer.

- Der er ingen ord, der kan beskrive denne tragedie, hvor tre kollegaer har mistet livet, siger vicepolitiinspektør Juan Rodriguez Davila til CNN.