Annonce:
Annonce:

Pusher Street lukker ikke

Hashmarked lukker ikke, men Christiania går i tænkeboks, er konklusionen efter fem timer langt fællesmøde

Det er ikke slut med hash og joints i Pusher Street. Foto: Stine Tidsvilde
Det er ikke slut med hash og joints i Pusher Street. Foto: Stine Tidsvilde
Annonce:
Følg Krimi

Christianias verdenskendte hashmarked i Pusher Street lukker ikke.

Det blev besluttet ved et flere timer langt fællesmøde, der blev holdt på Christiania i dag.

I forgangne weekend blev det ellers meldt ud, hvordan en stor gruppe både navngivne og unavngivne christianitter havde fået nok og i den forbindelse krævede et opgør med handlen i hashgaden og de organiserede kriminelle, der har de store 'aktier' i den lukrative handel.

Blandt dem er der både bandefolk og rockere, hvilket Ekstra Bladet gentagne gange har beskrevet igennem årene.

22-årig dræbt
Tidligere på sommeren blev en 22-årig christianit skuddræbt en sen aftentime i området omkring Pusher Street.

Også dette drab var baggrund for kravet om et opgør med hashhandlen og de aktører, der betjener Pusher Street.

Annonce:

- Det er første gang efter corona, at vi var så mange samlet i fem timer, fortæller Hulda Mader, talsmand for Christiania.

- På mødet nåede vi frem til, at vi ikke er i stand til at lukke Pusher Street ned. I så fald bliver vi nødt til at hegne Christiania ind og lukke fuldstændig ned. Ellers kan vi ikke holde banderne ude. Det erfarede vi på grimmeste vis under corona.

- De bander, der har været skyld i vold og mord, er ikke nogen, vi har interesse i er herinde.

Kræver ansvarlige politikere
- Vores vigtigste budskab er, at hash skal legaliseres. Vi kræver, at ansvarlige politikere tager ansvar her. For det, der sker, er det samme som under forbudstiden i USA. Hvor der er en efterspørgsel, er der også et udbud, fortæller Hulda Mader.

Hun fortæller, at der nu skal holdes flere møder, hvor man så vil forsøge at finde en strategi for, hvordan Christiania skal køre i fremtiden. Det gælder også Pusher Street.

Annonce:

Mens fællesmødet stod på, var hashgaden officielt lukket ned. Hash-hungrende kunder gik dog ikke forgæves.

Diskret handel
Der var fortsat diskret handel i området, hvilket Ekstra Bladet konstaterede ved selvsyn, da avisen midt på eftermiddagen besøgte området.

- Skal du købet noget?

- Kan jeg hjælpe dig med noget?

- Do you need hash, lød det fra yngre mænd, der cirkulerede i området omkring den gamle hovedindgang på hjørnet af Prinssessegade og Bådsmandstræde.

Voldsomme tal: Politi angrebet på Pusher Street

Den engelsktalende kørte på damecykel og bar lange dreadlocks. På engelsk forklarede han, at Pusher Street var lukket, og at hans chef ikke havde kaldt ham på arbejde.

- Men jeg har også regninger, der skal betales. Nøjagtig ligesom du har, forklarede den unge mand.

- Du stiller mange spørgsmål. Er du fra politiet, lød det afslutningsvist fra manden, før han cyklede væk ned af Bådsmandstræde.

Annonce:

Politiet fortsætter indsats
Hos Københavns Politi har man følgende kommentar:

- Hvis udkommet af mødet er, som Ekstra Bladet beskriver det, så tager vi Christianias beslutning til efterretning, siger Tommy Laursen, politiinspektør, Københavns Politi.

- Det betyder, at vi snarest muligt vil holde et møde med Christianias fond i forhold til detaljer og aftaler fra dagens fællesmøde, tilføjer Tommy Laursen.

- I forhold til politiets arbejde i området betyder det, at den målrettede indsats imod den åbenlyse og utryghedsskabende handel med hash i Christiania vil fortsætte uændret, siger han endvidere.

- Vi har selvfølgelig bemærket, at der er en stor del af beboerne, der tager afstand fra hashhandlen og de organsierede kriminelle, der står bag den. Det billiger vi og bakker op omkring, slutter Tommy Laursen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: