Rå vold eller drabsforsøg: Kvinde angrebet med hammerslag

En 25-årig mand er tiltalt for drabsforsøg på sin kvindelige underbo, men anklager og forsvarer er uenige om, hvorvidt der er tale om grov vold eller drabsforsøg

Det var på hjørnet af Tagensvej og Refsnæsgade på Nørrebro, overfaldet fandt sted. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Det var på hjørnet af Tagensvej og Refsnæsgade på Nørrebro, overfaldet fandt sted. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Grov vold eller drabsforsøg?

Det er det overordnede spørgsmål i en straffesag, der i disse dage er ved at nå sin afslutning.

En 25-årig mand er tiltalt for drabsforsøg på sin 31-årige kvindelige underbo, der var ude at lufte sin hund, da han ifølge anklageskriftet overfaldt hende med en stålhammer. Det skete 20. september sidste år på Nørrebro.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

Brutalt overfald: Fakta om sagen

Den 31-årige kvinde var ude for at lufte sin hund, da hun blev overfaldet med en stålhammer.

Retssagen begyndte tirsdag, hvor både vidner og den forurettede kvinde blev afhørt. Kvinden kunne intet huske fra episoden, men det kunne vidnerne. Et af dem beskrev blandt andet frygtelige 'klonk'-lyde fra slagene mod kvinden. Hun pådrog sig alvorlige skader, som står beskrevet således i anklageskriftet:

’Tiltalte slog hende i hovedet og på kroppen adskillige gange med en stålhammer, hvorved forurettede fik mindst tre brud af kraniet, blødninger under de bløde hjernehinder og over den hårde hjernehinde, luft i hjernen, brud af højre øjenhule samt højrekindben og knusning af højre 2. fingers yderstykke, der som følge heraf måtte amputeres.’

Kvinden var indlagt på sygehuset i fire dage, hvorefter hun blev udskrevet. En lille uge senere blev hun genindlagt i yderligere fire dage, ifølge anklageskriftet 'på grund af en forværring af den helbredsmæssige tilstand.'

Den 25-årige tiltalte var kvindens overbo, og manden har angiveligt hørt stemmer og følt, at der blev sendt stråler op i hans lejlighed, og at den kvindelige underbo havde noget med det at gøre.

Blod fundet i lejlighed
Onsdag skulle anklageren og forsvareren fremlægge deres afsluttende procedurer, efter vidner blev afhørt dagen forinden.

Politiets anklager Søren Harbo forklarede, at der er to ting, de seks nævninge og tre domsmænd skal tage stilling til: Hvem er den skyldige, og var der tale om drabsforsøg eller grov vold?

For det første skal der tages stilling til skyldsspørgsmålet. Var det den tiltalte, der overfaldt kvinden med en stålhammer? Det var der efter hans mening ingen tvivl om.

Hammeren og en mulepose blev fundet på mandens bopæl, og i muleposen - hvor hammeren formentlig havde ligget - fandt man blod. DNA-undersøgelser har vist, at det var den forurettedes blod.

Forsvareren bestred ikke, at det var den tiltalte, der stod bag overfaldet. Men han afviste, at der var tale om drabsforsøg.

- I det her tilfælde, hvor en stålhammer er blevet rettet mod hovedet, er det efter min opfattelse ikke rigtigt at kategorisere det som andet end drabsforsøg, fastslog anklager Søren Harbo i retten og understregede, at vidner har udtalt, at der var tale om flere slag.

Men om hammeren rent faktisk ramte kvinden alle gange, såede forsvareren tvivl om under sin procedure. Han mente ikke, at der var bevis for, at kvinden var blevet ramt mange gange.

Tvivl skal komme den tiltalte til gode
Forsvareren ønsker, at retten skal frifinde hans klient for drabsforsøg og i stedet dømme ham for grov vold efter straffelovens paragraf 245.

- Er der rimelig tvivl, om det her har været drabsforsøg, så skal den rimelige tvivl komme min klient til gode, sagde forsvareren.

Ifølge ham ligger tvivlen i en retsmedicinsk udtalelse, der blev lavet i forbindelse med undersøgelsen af kvinden. Her stod der, at kvinden kunne have været i livsfare, og at hun kunne have været død, hvis ikke hun havde fået lægelig behandling. Der stod altså ikke sort på hvidt, at hun var i livsfare, påpegede forsvareren.

Der afsiges skyldkendelse om fjorten dage.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tiltalte: Jeg var udsat for cyberterror

Den tiltalte i hammer-sagen udnyttede onsdag sin mulighed for at få det sidste ord i byretten i København. Han har ikke tidligere ønsket at udtale sig.

Nervøst og fumlende med papir, der lå foran ham, sagde han:

- Jeg er lidt i tvivl om, om man forstår min situation fra april 2019. Der er nævnt noget med stråling, men det er en del af det. Der er en masse andre ting, der går ind og skader mig, krænker mig, gør noget ved mig, sagde han og fortalte, at han var nervøs for, om nævningene og domsmændene forstod hans situation.

Det er tidligere blevet beskrevet, at manden hørte stemmer, og at han gentagne gange har kontaktet både politiet, Forsvarskommandoen og ejendomskontoret, fordi han har følt sig overbevist om, at han var udsat for cybertortur og mente, at der blev sendt stråling op til hans lejlighed - og at hans underbo havde noget med det at gøre.

Manden forklarede også, at han har nogle kilder, og at han har foretaget nogle 'amatørmålinger' på sin telefon.

- Der er et organ, der hedder FN og siger, at det her er cybertortur. (...)Den kilde har jeg ikke hørt her. Jeg frygter lidt, at der er noget, der mangler, afsluttede han.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om 'anden foranstaltning end almindelig straf', som eksempelvis kan være en anbringelsesdom.