Annonce:
Annonce:

Radiolegende død: Brændte inde i sin kørestol

Kom ikke ud af hjemmet det sidste halve år, fortæller barnebarn, som besøgte sin morfar for tre uger siden

(Foto: Polfoto)
(Foto: Polfoto)
Annonce:
Følg Krimi

- Vi er forfærdeligt kede af det og i chok. Jeg savner min morfar. Han var verdens bedste morfar, og jeg håber, det gik rigtig rigtig hurtigt. Det er ekstremt voldsomt, det der er sket, siger Stine Ammentorp Rasmussen, som dog er lettet over, at morfaren har fået fred.

Stine Ammentorp Rasmussen er overbevist om, at rygning var skyld i, at hendes morfar - den 91-årige radiolegende Johannes Rasmussen - døde i sit hjem i Virum i fredags:

- Han kunne godt lide at ryge en cigar. Jeg tror, det er det, der er sket - at han har siddet og fumlet med en cigar, som er faldet ned og har sat ild til ham, siger den 35-årige pædagog til Ekstra Bladet.

Person brændt inde i hus

Nordsjællands Politi har endnu ikke identificeret den ældre mand, hvis liv ikke stod til at redde, da han blev reddet ud af flammerne i rækkehuset nord for København.

Annonce:

Familien sikker på det er ham
Der bliver i dag afholdt ligsyn for at slå fast, om den afdøde er husets beboer.

For familien er der dog ingen tvivl om, at der er tale om Johannes Rasmussen, som var vært på utallige radio-klassikere som Giro 413 og 'Morgennisserne'.

- Han kunne ikke gå. Han sad i den kørestol hele dagen lang det sidste halve år. Her sad han og kiggede ud af de store ruder i sit hus - ud på sin lille firkantede have. Han kunne ikke noget selv, og var dybt afhængig af hjemmehjælpen, som var der mange gange om dagen, fortæller Stine Ammentorp Rasmussen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Da ældsteoldebarnet Mathilde blev døbt, spillede oldefar Johannes op til fest. (Privatfoto)
Da ældsteoldebarnet Mathilde blev døbt, spillede oldefar Johannes op til fest. (Privatfoto)

Hun var i den seneste tid bekymret for den aldrende bedstefar:

- Jeg har talt med ham meget tit i telefonen. Jeg var nervøs for ham. Han sad og hang og gad ikke mere, så jeg tænkte: 'nu skal jeg tale med min morfar, så meget jeg kan'.

Sidste gang blev dagen før branden.

- Det var en meget kort samtale. Han ringede forkert, og vi talte sammen i 30 sekunder.

Annonce:

Hyggede med cognac
For tre uger siden besøgte hun sammen med sine to børn og kæreste Johannes Rasmussen.

På trods af det skrantende helbred, blev det sidste møde alligevel et rart minde for familien.

- Det var rigtig dejligt. Vi var der i tre timer og min morfar og min kæreste havde en tradition om at drikke lidt cognac sammen. Min morfar kunne dog ikke rigtig få glasset op til munden, så han fik et sugerør. Men han var ekstremt gammel, sad og hang og ville ikke længere spise noget. Til sidst bad han om at blive lagt i seng.

Stine Ammentorp Rasmussen har hele sit liv været meget knyttet til sin morfar, hvis tidligere fysiske helbred, hun betegner som et 'jernhelbred af den anden verden'.

Annonce:

- Han var den mest fantastiske morfar. Han har taget sig meget af mig. Jeg havde mine kæledyr hos min mormor og morfar - en undulat og hamstere. Alt mit Barbie-legetøj fik lov at stå linet op på deres ægte tæppe midt i stuen. Jeg har ikke boet sammen med min far og har været rigtig meget hos min mormor og morfar, hvor jeg havde mit eget værelse. Vi har været på mange rejser sammen og cykelture.

Artiklen fortsætter under billedet...

Da Stine Ammenstorp Rasmussen var barn var hun med sin morfar i 'Morgennisserne'. Hendes ældste datter Mathilde (her som nyfødt), som i dag er fem år, holdt meget af sin oldefar. (Privatfoto)
Da Stine Ammenstorp Rasmussen var barn var hun med sin morfar i 'Morgennisserne'. Hendes ældste datter Mathilde (her som nyfødt), som i dag er fem år, holdt meget af sin oldefar. (Privatfoto)

Udover radiokarrieren havde Johannes Rasmussen en baggrund i Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Flyglet stod dog det sidste stykke tid dog urørt og samlede støv i hjemmet i Virum.

- Musikalsk stoppede det for nogle år siden. Hans fingre kunne ikke mere. Han sagde, han spillede engang imellem for at holde fingrene i gang, men det er nogle år siden.

Johannes Rasmussen mistede sin hustru i 1991. De to fik tre døtre, som sidenhen producerede fire børnebørn og to oldebørn.

De to oldebørn er Stine Ammentorp Rasmussens femårige datter og seks måneder gamle søn. Især Mathilde kommer til at savne sin oldefar.

- Det bliver underligt ikke at komme ud til ham mere, siger entertainerens og radiomandens barnebarn.

Johannes Rasmussen nåede at få to oldebørn. Her er det seneste skud på stammen - Mads - sammen med sin mor Stine Ammentorp Rasmussen. (Privatfoto)
Johannes Rasmussen nåede at få to oldebørn. Her er det seneste skud på stammen - Mads - sammen med sin mor Stine Ammentorp Rasmussen. (Privatfoto)

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: