Rækkehuse i flammer

Brandvæsnet kæmper med at få ilden under kontrol. Den har spredt sig til et nabohus

Brandvæsenet kæmper med at slukke flammerne i rækkehusene.
Følg Krimi

Onsdag aften er der udbrudt brand i et rækkehus på Stenderupvej i Sønder Stenderup ved Kolding.

Ilden har forårsaget store skader på huset og har spredt sig til tagkonstruktionen, viser billeder fra stedet.

Den har også spredt sig til et nabohus.

Brandvæsnet kæmper med at få bugt med flammerne, oplyser Trekantsområdets Brandvæsen på Twitter.

Her lyder det også, at man skal give plads til udrykningskøretøjerne.

Huset ligger i et område med flere rækkehuse, og ilden har spredt sig til et af nabohusene, fortæller operationschef Jan Møller.

- Der ligger fire huse lidt forskudt af hinanden, og der er rigtig godt ild i de to midterste huse. De koncentrerer sig nu om at sikre de to yderste huse.

- Dem er der dog kommet røg og vandskade i, men de forsøger nu at få værdigenstande ud derfra, siger han videre.

Operationschefen oplyser også, at der ikke er sket personskade under branden.

Ved 21.30-tiden er brandvæsnet ved at have kontrol over branden, lyder det.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+