Ramt af knivstik ved masseslagsmål

Det er endnu uvist, der slagsmålet er banderelateret

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Et slagsmål mellem en gruppe på 10-12 mænd på en p-plads på Rydevænget i Aarhus V torsdag aften omkring klokken 20.50, medførte formentligt, at en 23-årig mand blev ramt af knivstik.

Flere patruljer kørte til stedet, men da betjentene kom frem, var slagsmålet overstået, og de personer, der var på stedet, ønskede ikke at fortælle politiet, hvad der var sket. Et større område blev afspærret i nogle timer, mens politiet sikrede spor på p-pladsen.

Den 23-årige var kort efter slagsmålet mødt op på skadestuen med skader efter knivstik, men var umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade. Han havde dog ikke lyst til at sige særlig meget til politiet., men det formodes, at hans skader er påført i forbindelse med slagsmålet.

Det er stadig uvist, hvad der førte til sammenstødet, eller hvem der var involveret.

- De sidder og arbejder nu for at få klarlagt, hvem vi har med at gøre med, siger Janni Lundager, kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi.

- Tyder det på, at det er banderelateret?

- Det kan vi ikke sige noget om endnu, siger hun.

Der er endnu ingen anholdte i sagen.

Så du episoden torsdag aften, så hører Østjyllands Politi gerne fra dig på telefon 114.