Hvor dum kan man være?
Åbenbart så dum - eller måske fuld - at man i raseri smadrer hele ti vinduer på en politistation.
Manden var utilfreds med, at han ikke kunne foretage en anmeldelse.
Den norske avis VG beretter torsdag morgen om en nordmand fra Egernsund, som mødte op på politistationen for at foretage en anmeldelse.
- Manden kom for at anmelde et værtshus. Da han fik besked om, at han kunne anmelde sagen i morgen, knuste han flere ruder på politistationen, fortæller vagtchef Sølvi Ravndal ved Sør-Vest Politidistrikt til vg.no.
Brugte et bræt
Den rasende mand fandt et bræt, og så indledte han sit frontal-angreb på politistationens vinduer.
- Heldigvis har vi dobbelt-ruder, så han er ikke kommet igennem alle steder, konstaterer vagtchefen tørt.
Det er uklart hvilket værtshus, manden ville have knaldet af de lokale sheriffer. Men han kom ifølge politiet direkte fra en bar i området.
Om manden var fuld, vil politiet ikke oplyse.
Manden har overnattet i detentionen. Det er uklart, om han vil fastholde sin anmeldelse, når han bliver løsladt...