Raserede historisk kirke: Nu er gerningsmændene identificerede

Politiet mener, at de har fundet de tre gerningsmænd, der torsdag smadrede Tyrstrup Kirke

Gerningsmændene skånede ingenting, da de raserede kirken. Foto: Daniel Klestrup Bjærge
Gerningsmændene skånede ingenting, da de raserede kirken. Foto: Daniel Klestrup Bjærge
Følg Krimi

Ved du noget? Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk

Blodpletter, ødelagte ejendele fra 1700-tallet og stjålne computere. Hele Tyrstrup Kirke i Christiansfeld blev torsdag aften smadret af ukendte gerningsmænd.

- Alt er blevet kastet rundt og smidt ned på jorden. Gamle messing-lysestager fra 1752 har fået en hård medfart, og en gammel bibel fra 1877 er blevet overhældt med vand og har fået revet sider ud. Det hele er raseret, fortalte Daniel Klestrup Bjærge menighedskoordinator i Tyrstrup Kirke til Ekstra Bladet fredag morgen.

Og selvom gerningsmændene endnu ikke er anholdt, så har politiet nyt i sagen.

Det skriver Jydske Vestkysten, der har talt med Arno Rindahl, politikommissær ved Sydøstjyllands Politi.

- Vi har videoovervågning, hvor vi kan genkende tre personer. De tre personer skal vi have afhørt i meget nær fremtid. Vi ved, hvem de er, siger politikommissæren til avisen.

Politiet mener, de tre personer står bag flere tilfælde af hærværk og indbrud i Christiansfeld.

- Vi tror, at de er med i flere af de ting, der er foregået. Det er svært at komme mere konkret ind på det, når vi ikke har haft dem til afhøring. Meget afhænger af, hvor samarbejdsvillige de er. Det kan være, de ikke vil sige noget, og det kan være, en af dem siger det hele. Men vi er rimelig fortrøstningsfulde, siger politikommissæren.

Politiet oplyste i går over for Ekstra Bladet, at man udover overvågningen også havde fingeraftryk samt dna fra blodspor fra flere gerningssteder.

Udover at inventaret i kirken blev smadret, har gerningsmændene desuden stjålet to bærbare computere, en pose Luther-bolsjer og nogle guldmønter.

- Mønterne skulle vi bruge i forbindelse med et krybbespil. De har ingen værdi for andre end os, men det har gerningsmændene ikke vidst, for de har efterfølgende forsøgt at veksle dem i den nærmeste Meny, fortalte Daniel Klestrup Bjærge i går.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Arno Rindahl.

Foto: Daniel Klestrup Bjærge
Foto: Daniel Klestrup Bjærge
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?