Rasmus Paludan og Mimi Jakobsen begge dømt i injuriesag

Såvel en omstridt partistifter som en tidligere minister skal af med dagbøder, har byret slået fast

Mimi Jakobsen besøgte Ekstra Bladets studie efter situationen i 'Aftenshowet'. Det kan du se her.
Følg Krimi

I en injuriesag er såvel partistifter Rasmus Paludan som tidligere politiker Mimi Jakobsen blevet dømt af Københavns Byret.

De to parter skal hver betale ti dagbøder a 1000 kroner, har byretten torsdag afgjort.

Retten slår fast, at Rasmus Paludans ord 'nazisvin' om modparten er ubeføjet. Det samme gælder Mimi Jakobsens betegnelse 'åbenlyst nazist' om Paludan.

Det var et møde mellem de to i tv-programmet 'Aftenshowet' på DR 1 i maj 2019, som førte til, at parterne igen stødte sammen i et juridisk opgør i byretten.

Under et retsmøde i februar fortalte Mimi Jakobsen, der er tidligere minister, hvad der skete kort efter en skarp meningsudveksling i tv-programmet. Hun og hendes mand blev bestormet af henvendelser.

- De ringede til min mand og spurgte, hvordan det føles at være gift med et nazisvin. De ringede til mig og kaldte mig naziluder, fortalte Mimi Jakobsen.

Desuden blev der malet 'nazi' på parrets hoveddør. Derefter besluttede hun at anlægge sag mod Rasmus Paludan, der i 2019 forsøgte at komme i Folketinget med sit parti, Stram Kurs.

'Håber, hun er glad'
Ekstra Bladet har talt med Rasmus Paludan, som er tilfreds med, at de begge er blevet dømt.

- Det var jo Mimi Jakobsen, der anlagde sag, så jeg vil næsten vende den om og sige, at jeg håber, hun er glad.

- Jeg synes, det hele var ret tåbeligt. Selvfølgelig skal man ikke finde sig i at blive kaldt 'åbenlyst nazist', og det var det, hun kaldte mig og blev dømt for. Så svarede jeg igen, og så blev jeg også dømt. Derfor kan man sige, at enten skulle retten dømme begge eller ingen, siger Rasmus Paludan.

Han mener dog fortsat, at Mimi Jakobsens kommentar var værst.

- Jeg synes sådan set stadigvæk, at det, hun sagde, var meget værre end det, jeg sagde. Det var jo ret åbenlyst, synes jeg, at når jeg sagde, hun var et 'nazisvin', så var det jo en reaktion på, hvad hun kaldte mig, siger han.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Mimi Jakobsen.

Hadekampagne fik Mimi J. til at sagsøge Paludan for 'nazisvin'

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde