Rekord stor indlevering: Så mange våben har politiet modtaget

Granater, geværer, pistoler, knojern og sågar to flybrandbomber er blandt de våben, som politiet har fået indleveret under frit lejde aktionen

Vicepolitiinspektør James Keiwe fremviser nogle af de mange våben danskerne har indleveret. Video: Mogens Flindt
Følg Krimi

19.026 våben.

Sådan lyder det rekord store resultat af årets frit lejde aktion, hvor danskerne i en måned anonymt har kunnet indlevere ulovlige våben og ammunition på landets politistationer.

Knap en uge efter aktionen sluttede har Rigspolitiet nu gjort status.

Våben med unik historie: Nu er mand fundet

- Det er virkelig godt og glædeligt, at så mange borgere benyttede aktionen til at få afleveret så meget. Det er en ganske betydelig mængde våben og eksplosiver, som nu er væk fra samfundet og dermed heller ikke kan falde i forkerte hænder,  siger politiinspektør Henrik Sønderby fra Rigspolitiet, der gerne vil takke danskerne for den flotte indsats.

Rigspolitiet oplyser i en pressemeddelelse, at størstedelen af de indleverede våben er skydevåben som pistoler, geværer, automatskydevåben.

I landets 12 politikredse blev der indleveret ikke mindre en 10.459 skydevåben, som dermed gør årets frit lejde aktion til den største inden for skydevåben i 47 år. 

Frit lejde: Her fik de en kæmpe granat og en sabel fra 1864

Særligt den sidste uge af aktionen stod danskerne i kø for at aflevere deres arvestykker eller anskaffelser, inden aktionen sluttede 31. juni klokken 23.59

Ved seneste frit lejde i 2013 og 2009 modtog politiet henholdsvis omkring 8600 og 8000 skydevåben.

Men for at finde et resultat tilsvarende årets massive indlevering skal man helt tilbage til aktionerne i 1986 og 1970, hvor der blev indleveret omkring 9700 og 12.000 skydevåben.

Så mange våben har politiet fået ind

Også forsvarets bomberyddere (EOD) har haft ekstra travlt i løbet af aktionen.

Omkring 330 gange på aktionens fire uger blev enheder tilkaldt for at håndtere farlige sprængstoffer på politistationerne eller i private hjem.

Til sammenligning bliver EOD normalt tilkaldt 800-1000 gange på et helt år.

Nu venter en anden stor opgave med at gennemgå de mange tusinde våben og få dem destrueret. Kun genstande af særlig historisk værdi kan måske komme på et museum som Tøjhusmuseet, Frihedsmuseet eller mindre museer som fx museet på Hvidsten Kro ved Randers, oplyser Rigspolitiet.

Frit lejde-aktionen kommer i kølvandet på en stramning af våben-loven i maj.

Straffen for at besidde skydevåben blev da øget. Bliver man pågrebet med et skydevåben på gaden i dag, koster det mindst to år i fængsel.

Frit lejde: Her er danskernes hemmelige våben

Se her nogle af de mange våben danskerne gemte på:

Hos Sydjyllands Politi fik man indleveret 25 våben, der ifølge ejeren blev kastet ned til den berømte modstandsgruppe Hvidstengruppen under 2. verdenskrig.

 

Frit lejde-aktionen gav også en broget mængde af  andre våben og eksplosiver:

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?