Annonce:
Annonce:

Rektor politianmeldt efter voldtægtssag

Rektor på Sorø Akademi er nu blevet anmeldt til politiet af advokat, som mener, Christian Jacobsen har handlet groft i strid med sin underretningspligt og gjort sig skyldig i ulovlig tvang mod dagskole-elever i forbindelse med voldtægtssag

Kristian Jacobsen, rektor på Sorø Akademi, er nu anmeldt til politiet i forlængelse af en voldtægtssag, hvor den tiltalte og den forurettede pige begge  var elever på skolen. Han er i forvejen mål for en omfattende klagesag i Børne- og Undervisningsministeriet. Foto: TV2 Øst
Kristian Jacobsen, rektor på Sorø Akademi, er nu anmeldt til politiet i forlængelse af en voldtægtssag, hvor den tiltalte og den forurettede pige begge var elever på skolen. Han er i forvejen mål for en omfattende klagesag i Børne- og Undervisningsministeriet. Foto: TV2 Øst
Annonce:
Følg Krimi

Sorø Akademis rektor Kristian Jacobsen er nu under maksimalt pres på tre fronter. Det er han i den spektakulære sag om hans tøven i to måneder med at politianmelde en mistanke om, at en mindreårig dagelev sidste år var blevet voldtaget af en nu 19-årig mand, som var elev på samme skole.

Skolens rektor har indtil nu været under verbal beskydning i en omfattende klagesag over ham i Børne- og Ungdomsministeriet og som vidne i, hvad der udviklede sig til en voldtægtssag mod den nu bortviste elev. Straffesagen er hen over sommeren afviklet bag lukkede døre, og der ventes om få uger at falde dom i den i Retten i Næstved.

Nu bliver Kristian Jacobsen så også mål for politiets undersøgelser af ham for potentielle overtrædelser af straffeloven i Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.

Annonce:

Ekstra Bladet kan afsløre, at akademiets rektor torsdag blev anmeldt til Sydsjællands- og Lollands Falsters Politi.

Advokat: Begrundet mistanke
Det oplyser anmelderen, advokat Julie Stage. Hun er forsvarer for den unge, nu hjemsendte elev, der er sigtet i voldtægtssagen, og som hun mener blev stillet dårligere i voldtægtssagen på grund af rektorens autonome konfliktmægling med de to elever i efteråret 2021, og samtaler, der lignede afhøringer og en form for efterforskning.

- Jeg kan bekræfte, at jeg har indgivet en politianmeldelse af rektor på Sorø Akademi. Det har jeg, fordi jeg har begrundet mistanke om, at rektor har foretaget en sådan tilsidesættelse af sin underretningspligt i forhold til serviceloven, at han har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffeloven, siger Julie Stage.

Forsvarsadvokat Julie Stage bekræfter overfor Ekstra Bladet, at hun står bag politianmeldelsen rettet mod Sorø Akademis rektor Kristian Jacobsen. Foto: Hussain Ali Alhaidary
Forsvarsadvokat Julie Stage bekræfter overfor Ekstra Bladet, at hun står bag politianmeldelsen rettet mod Sorø Akademis rektor Kristian Jacobsen. Foto: Hussain Ali Alhaidary
 

Annonce:

Forsvarsadvokaten har tidligere overfor Ekstra Bladet påpeget, at Kristian Jacobsens ikke alene har trådt hendes klients rettigheder under fode, men også har svækket politiets efterforskning, blandet andet fordi vigtige beviser i sagen som opslag på sociale medier er gået til grunde.

Hun fortæller uddybende, at rektor efter hendes opfattelse ikke alene har handlet 'groft i strid' med sin underretningspligt men også har overtrådt straffelovens paragraf 260 om ulovlig tvang i forhold til hendes klient i forbindelse med det mæglingsforløb, som han satte i værk mellem eleverne.

Nærmere de omstændigheder, der ligger til grund for den del af politianmeldelsen, ønsker hun heller ikke at kommentere.

- Det kan jeg ikke af respekt for den verserende straffesag og fordi, jeg ikke ønsker at foregribe politiets efterforskning af anmeldelsen. Jeg kan dog sige, at jeg mener, at politiet er den rette myndighed til at afklare, om der er foregået noget ulovligt og har fuld tiltro til deres arbejde, forklarer Julie Stage.

Annonce:

Forsøg på at mørkelægge
Men det fremgår af et brev fra rektor til de to elever, som indgår i den aktiindsigt i klagesagen, Ekstra Bladet ligger inde med, at han betonede over for de to parter i sagen, at deres mæglingsmøder med ham var afviklet i 'fortrolighed'. Han understregede, at det var en fælles aftale.

De voldtægter, som en nu 19-årig, tidligere dagskolelev er tiltalt for at stå bag, foregik ikke på Sorø Akademi. Men den forurettede pige var også elev på skolen, da overgrebene efter politiets opfattelse skete i maj og juli 2021. Foto: Per Rasmussen
De voldtægter, som en nu 19-årig, tidligere dagskolelev er tiltalt for at stå bag, foregik ikke på Sorø Akademi. Men den forurettede pige var også elev på skolen, da overgrebene efter politiets opfattelse skete i maj og juli 2021. Foto: Per Rasmussen
 

Der kom ikke noget ud af Kristian Jacobsens mæglingsmøder med den forurettede pige og den nu voksne, mandlige elev. Først to måneder efter den forurettede pige og hendes forældres henvendelse til rektoren, anmeldte han voldtægtssagen til politiet, og efterfølgende blev den dengang 18-årige elev bortvist fra Sorø Akademis dagskole.

Det skete, fordi han med rektors formulering 'groft har overtrådt skolens studie- og ordensregler om vold og krænkende adfærd'. Julie Stage har tidligere overfor Ekstra Bladet undret sig over Kristian Jacobsens tøvende og autonome håndtering af voldtægtssagen:

Annonce:

- Om rektor på Sorø Akademi har forsøgt at håndtere sagen internt på skolen, fordi han har prøvet at mørkelægge den, eller fordi han mener, at han selv har bedre kompetencer til at håndtere sagen end myndighederne, kan jeg kun gisne om. Under alle omstændigheder må man konstatere, at han har valgt at tage en straffesag, lød Julie Stages kritik, da Ekstra Bladet henvendte sig til hende.

Kristian Jacobsen afleverede for få dage siden en redegørelse til Børne- og Undervisningsministeriet, og forklarede i går, at han ikke har 'yderligere kommentarer' til sagen.

Politiinspektør Kim Kliver bekræfter, at  Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi har modtaget anmeldelsen mod akademiets rektor, og at der nu bliver sat gang i en efterforskning.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Professor: Meget grov forsømmelse

Rektors rolle i voldtægtssagen fra Sorø Akademi ser skidt ud, hvis man spørger Kirsten Ketcher, som er professor ved Københavns Universitets center for retlige studier i velfærd og marked. Hun er en af landets førende eksperter i sager om pligtforsømmelse.

- Som klagesagen er belyst for mig, er der tale om en meget grov forsømmelse, og så vil jeg sige, at rektoren står til en fyreseddel. Jeg kan slet ikke forestille mig andet, siger professoren..

Annonce:

Kirsten Ketcher mener, at reglerne i vejledningen til serviceloven og i paragraf 153 er 'meget klare', når det kommer til en skoleleders forpligtelse til at inddrage politiet og sørge for at orientere kommunen, hvis der er mistanke om overgreb mod en mindreårig elev:

- Der er ikke noget at diskutere. Kommer der en elev og siger, at hun er blevet voldtaget, så skal sagen anmeldes til politiet med det samme.

Voldtægtssag: Elev græd og sagde nej

Den nu 19-årige eks-elev er tiltalt for ud på natten 21. maj sidste år at have voldtaget en dengang 17-årig pige og klassekammerat på en mark. Han skal desuden ifølge anklageskriftet i sagen, der verserer bag lukkede døre i Retten i Næstved, have voldtaget pigen to måneder senere på et kollegieværelse.

Samlejerne skete efter pigens opfattelse, uden at hun havde givet samtykke. Den udlægning er den nu tiltalte mand ikke enig i. Han nægter sig skyldig.

Annonce:

I forbindelse med det første potentielle overgreb er han tiltalt for at have taget hårdt fat i håret på hende. Han skal derefter have stukket sit lem ind i munden på hende og tvunget hende til oralsex - og forsøgt at stikke en finger op i hendes skede, mens han med sin kropsvægt fastholdt hende.

Han skal desuden have forsøgt at gennemføre et samleje bagfra og tildelt hende slag i bagdelen og på lårene. Endelig skal han her have tage halsgreb på hende, så hun ifølge anklageskriftet var ved at besvime.

Flere gange i forløbet skal kvinden have grædt og sagt nej og forsøgt at sparke og slå ham væk.

I forbindelse med det andet potentielle overgreb skal han have gennemført samleje bagfra. Også her fremgår det af anklageskriftet, at den unge kvinde skal have sagt nej flere gange.

Om få uger ventes der at falde dom i voldtægtssagen.

Læs mere om Sorø Akademi:

Sorø Akademi: Det koster det for de kendte

Medie: TV 2-værts datter fik hævet sin karakter ulovligt

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: