Retsmedicinsk kludder: Udleverede det forkerte lig

En familie i Augusta området i Atlanta har begravet den forkerte mand, efter retsmedicinerne udleverede det forkerte lig

Følg Krimi

Den 8. december 2014 blev der i Augusta området i Atlanta afholdt en begravelse for den afdøde Johnny Morgan Lowe. Familien troede, at de havde sagt deres sidste farvel, da hans kiste blev sænket og gravstenen med hans navn rejst. Men en fejl hos den lokale retsmediciner gjorde, at det var den forkerte mand, der blev begravet. Det skriver 'The Augusta Chronicle' på deres hjemmeside.

Fejlen skete hos den lokale retsmediciner, som sendte det forkerte lig til udlevering hos familien. De begravede i stedet en mand ved navn Louie Caldwell.

- Jeg har arbejdet hos retsmedicineren i 10 år, og jeg har aldrig oplevet noget lignende, fortæller den lokale retsmediciner Susan Salemi til The Augusta Chronicle.

Susan Salemi blev opmærksom på fejlen, da hun d. 10. februar modtog et opkald fra en medarbejder, der spurgte om hun sad ned.

- Så fortalte han, at der var sket en kæmpe fejl. De var stadig i besiddelse af Johnny Morgan Lowes lig, siger hun.

Johnny Morgan Lowe blev 51 år og døde d. 1. december efter et fald, hvor han kom alvorligt til skade med sin nakke. Familien så liget efter hans død og besluttede efterfølgende at holde kisten lukket under begravelsen. En beslutning, som heller ikke er unormal. Derfor var det heller ikke muligt for familien at opdage fejlen.

- Jeg ringede til familien, da jeg blev opmærksom på fejlen og fortalte dem, hvor ked af det jeg var, siger Susan Salemi.

Liget af Johnny Morgan Lowe bliver transporteret til Augusta i Atlanta og retsmedicineren betaler for alle udgifterne i forbindelse med fejlen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time