Rigmand dømt for ulovlig kystsikring

Jysk erhvervsmand skal betale 50.000 kroner i bøde for at sikre sit sommerhus med sand og sandsække

Den omstridte sommerhus ligger stort set i havstokken og bliver aldrig til hus igen. De store kampesten, som er anbragt omkring huset, er lagt der af en tidligere ejer og indgår derfor ikke i dommen. (Foto: René Schütze)
Den omstridte sommerhus ligger stort set i havstokken og bliver aldrig til hus igen. De store kampesten, som er anbragt omkring huset, er lagt der af en tidligere ejer og indgår derfor ikke i dommen. (Foto: René Schütze)
Følg Krimi

Det kommer til at koste den vestjyske erhvervsmand Carsten Kastrup 50.000 kroner at have forsøgt at sikre sit særdeles velbeliggende sommerhus i Gl. Skagen mod at blive taget af Vesterhavet.

Det har retten i Hjørring netop afsagt en dom om. Den 64-årige rigmand fra Holstebro skal desuden fjerne et stort antal store sandsække foran ejendommen, der allerede er godt på vej i havet. Gør han ikke det, skal han hver måned betale 5.000 kroner i tvangsbøder, indtil sækkene er væk.

Retten har dømt nøje efter anklagerens ønske.

Da han i 2009 købte Villa Fellen af den pengeskrantende it-mand Erik Damgaard for små 4,5 mio. kroner, var huset i den yderste klitrække allerede truet af havets hærgen, men på det tidspunkt indgik ejendommen som en del af et stort, offentligt kystsikringsprojekt, som også omfattede en række liebhaversommerhuse lidt længere inde i land.

Ene mand mod havet
Men efter købet blev Villa Fellen pillet ud af projektet, og så var den nye ejer helt overladt til sig selv. Han forsøgte at deponere tusindvis af tons fygesand omkring huset, men det blæste hurtigt tilbage, hvor det kom fra. Sandsække derimod ligger fortsat tilbage på stranden.

Den engang så mondæne Villa Fellen er i dag blot en ruin, som når som helst kan ryge i havet.

Det er ikke lykkedes Ekstra Bladet at få kontakt med den dømte. Hans forsvarer, Hans Ladekjær Jeppesen, siger til Ekstra Bladet, at han heller ikke har nået at drøfte dommen med Carsten Kastrup.

- Men jeg mener, vi meget alvorligt skal overveje at anke dommen til Landsretten.

- Jeg skulle aldrig have købt det hus  

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.