Rigspolitiet advarer: Danskere porno-afpresses

Cyberkriminelle sender i øjeblikket massevis af afpresningsmail, men du skal aldrig betale, lyder rådet

Rigspolitiet går nu ud og advarer danskerne mod porno-afpresningsmails, som i disse dage ifølge politiet sendes rundt i stor stil.

Af en pressemeddelelse sendt ud søndag fremgår det, at Rigspolitiets Cybercrime Center (NC3) siden skærtorsdag har modtaget 170 anmeldelser fra borgere, der har modtaget afpresningsmails, og typisk er det e-mails, der sendes rundt til rigtig mange modtagere.

Kræver beløb i bitcoins
- De IT-kriminelle sender dig en mail, hvor de angiver dit password, samtidig med at de skriver, at du har besøgt nogle pornohjemmesider. Samtidig truer de med at sende dokumentation for dette til dine Facebook-kontaker, såfremt du ikke betaler et beløb i bitcoins, siger politiinspektør fra Rigspolitiets Cybercrime Center, Claus Birkelyng i pressemeddelelsen.

Får du sådan en mail, skal du dog aldrig betale, lyder rådet fra politiet.

Heller ikke selv om det kodeord, der står i mailen, rent faktisk er dit. For det kan sagtens være et rigtigt kodeord eller et, som du har brugt tidligere.

Kodeord fra hackede online-tjenester
Ifølge politiet skyldes det, at kodeordet stammer fra diverse onlinetjenester, som på et tidspunkt er blevet hacket, og hvor de kriminelle så har fået adgang til mailadresse og adgangskode.

- De her IT-kriminelle spiller på en frygt og håber på, at bare en ud af hundrede hopper i, og vi har set eksempler på, at folk betaler, men det skal man aldrig gøre. Man skal bare slette mailen, og så selvfølgelig ændre sit kodeord straks, hvis man stadig bruger det, der står i mailen. Ellers kan de jo få adgang til ens konti på sociale medier og mailadresser, siger Claus Birkelyng til Ekstra Bladet.

- Hvad hvis man rent faktisk har set porno og bliver bange - er det realistisk, at afpresserne har ens webhistorik?

- Altså, det kigger vi selvfølgelig nærmere på, men min umiddelbare vurdering er, at det kan de ikke have, for det er kun ens internetudbyder, der har webhistorikken. Men de kan jo få adgang til andre ting, så derfor er det vigtigt, at man ændrer sin kode, siger Claus Birkelyng.

Han tilføjer, at der i efteråret 2019 var en lignende bølge af afpresningsmails.

- Så du dengang eksempler på, at afpresserne gjorde alvor af truslerne?

- Nej, det gjorde jeg ikke. Der var folk, som betalte, fordi de blev bange, men jeg har ikke set eksempler på, at de kriminelle har ført truslerne ud i livet.