Rigspolitiet varsler trafik-razzia i hele landet

Politiet sætter ind mod færdselsovertrædelser i hele landet

Fra mandag iværksætter politiet en stor, målrettet færdselsindsats i hele landet.

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse mandag.

Færdselsindsatsen går under navnet 'Sikre veje' og vil have fokus på alle færdselsarter og lovovertrædelser.

'Vi arbejder hver eneste dag for at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken, så vi vil ikke acceptere, at nogle trafikanter blæser på love og regler,' udtaler Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter i pressemeddelelsen.

'De skaber utryghed og bringer sig selv og andre i fare'.

Øget tilstedeværelse
Færdselsindsatsen har til formål at bidrage til at ændre trafikkulturen, lyder det.

'I bund og grund handler det om at ændre adfærd. Det handler om at ændre en trafikkultur, så det at færdes i trafikken bliver en god og tryg oplevelse for alle, og det gælder uanset om man er gående, cyklist, bilist eller hvordan man ellers bevæger sig rundt i trafikken,' siger Christian Berthelsen.

Over for Ekstra Bladet uddyber Christian Berthelsen, at indsatsen helt konkret indebærer, at politiet vil være mere til stede i trafikken i den kommende uge.

- Det betyder, at man i den kommende uge kan møde noget politi, som har fokus på alle aspekter af trafikken. Det kan være, at en knallertkører bliver stoppet, fordi vedkommende har tunet sin knallert, eller en bil bliver stoppet for at køre uden lys eller køre for stærkt, fortæller Christian Berthelsen.

- Rigspolitiet har bedt politikredsene om at stille med de ressourcer, de har til rådighed.

Den omfattende færdselsindsats varer til og med søndag i denne uge.

Mistede liv i trafikken

  • 155 personer (foreløbige tal fra vejdirektoratet) mistede livet i trafikken i 2020.
  • For høj hastighed vurderes at være den hyppigste årsag til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald.
  • 489 personer blev dræbt i ulykker med uopmærksomhed eller manglende orientering fra 2013 til 2018.
  • Hver femte dødsulykke i trafikken skyldes alkohol.
  • 33 procent af bilisterne bliver ofte irriteret over andres adfærd i trafikken.
  • Syv ud af 10 alvorlige cykelulykker sker i kryds.

Kilde: Rigspolitiet

Sådan definerer regeringen 'vanvidskørsel'. Video/redigering: Ritzau Scanpix, LocalEyes, privatoptagelser/Mikkel Cramon

Vanvidskørsel defineres ved, at der bliver kørt over 100 procent hurtigere end tilladt. Du kan læse nogle af Ekstra Bladets seneste historier om fartoverskridelser og vanvidsbilisme her:

Peter Skaarup (DF), der her ses ved et fakkeloptog i forbindelse med en fem-årigs død som følge af en bilist på Frederiksberg, mener, at hensynet til at få konfiskere biler fra bilister, der kører hensynsløst eller farligt, uanset om de ejer den pågældende bil eller ej. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Politik Partier holder fast i konfiskering af biler ved farlig kørsel

Krimi Vanvidsbilist sigtet: Kørte 124 km/t. i 50-zone

Krimi Vanvidsbilist anholdt

Krimi Farvel kørekort - igen: Ræsede gennem by i Porsche