Rocker-lærling blødte ihjel: Tiltalte frifundet for drab

Muhammad 'Mudi' Al-Zerjawi døde af et enkelt stik i låret

Satudarahs mindeopslag for Mudi.
Satudarahs mindeopslag for Mudi.
Følg Krimi

Satudarah-lærlingen Muhammad 'Mudi' Al-Zerjawi forblødte på en parkeringsplads, efter han blev stukket med et enkelt knivstik i låret, der skar en pulsåre over.

Søndag afsagde Retten i Aarhus skyldkendelse i sagen, hvor tre mænd på 22, 26 og 27 år stod tiltalt for drab i forening, subsidiært vold med døden til følge, samt drabsforsøg, grov vold og trusler med en pistol.

Den 27-årige mand er frifundet for drab og de øvrige tiltaler mod ham, oplyser hans forsvarer Mette Grith Stage

De to øvrige tiltalte er frifundet for drab, men kendt skyldige i grov vold. Retten mente ikke, at de havde til hensigt at dræbe, og at det ikke var påregnelig, at han ville afgå ved døden.

Den 27-årige blev pure frikendt og kunne forlade retten som en fri mand.

- Jeg er selvfølgelig vildt glad på min klients vegne. Jeg mener, at det er det helt rigtige resultat. Og det er en kæmpe fornøjelse, når man kan køre sin klient hjem fra retten, siger Mette Grith Stage.

- Hvordan reagerede din klient på frifindelsen?

- Inde i retten kunne du ikke se ham fortrække en mine, men lige så snart vi kom ud, gav han selvfølgelig udtryk for en voldsom lettelse. Men også, at det ikke var en overraskelse for ham, fordi han hele vejen igennem var sikker på, at han ville blive frifundet, siger hun.

Endelig dom venter
I forhold til de andre tiltalte fortsætter sagen med skyldprocedure.

Mændene var også tiltalt efter den særlige bandeparagraf 81a, hvor straffen kan fordobles, hvis retten mener, at en episode er sket som led i en rocker-bandekonflikt.

Men det har retten ikke fundet bevist i denne sag, oplyser forsvareren.

Det er endnu uvist, om der afsiges dom over de to andre søndag.

Hensigten er et omdrejningspunkt

Anklageskriftet mod de tiltalte indholdt en kattelem, hvor anklagemyndigheden subsidiært krævede de tiltalte dømt for vold, hvis retten ikke mente, at de tiltalte kunne dømmes for overlagt drab på Satudarah-lærlingen Mohammad Al-Zerjawi.

Det forklarede specialanklager Jesper Rubow i forbindelse med tiltalerejsningen.

Mohammad Al-Zerjawi blev dræbt af bare et enkelt knivstik i låret.

- Det havde selvfølgelig været anderledes, hvis de havde stukket ham i øjet eller halsen eller lige i brystet. Nu er der ét knivstik i låret, og det er det, retsmedicineren siger, at han dør af. Så det afhænger af, om jeg kan bevise, hvad deres hensigt var. Om de stak ham for at slå ham ihjel, har specialanklager Jesper Rubow sagt tidligere.

På spørgsmålet om, hvorfor specialanklageren principalt valgte at tiltale dem for drab, svarede han forud for hovedforhandlingens start:

- Det er, fordi retsmedicinerne siger, at han er død som følge af knivstikket. Hvis man spørger nogen, om de godt ved, at man kan dø af at blive stukket af en kniv, så vil langt de fleste sige ja. Så derfor bliver det en diskussion om fortsættet. Også fordi vi ikke har de tiltaltes forklaring på det, sagde han.

 

Episoden skete på en parkeringsplads på Lenesvej i Brabrand 23. juli sidste år omkring klokken 3.50. To kammerater blev også stukket ned, mens en fjerde blev tævet. Til sammen fik ofrene 21 knivstik.

De tiltalte har alle nægtet sig skyldig. En fjerde tiltalt er efterlyst, og flere ukendte gerningsmænd er på fri fod.

Sagens yngste tiltalte har erkendt, at han stak de to overlevende knivofre, men siger, det var selvforsvar.

Under anklager Jesper Rubows procedure fremgik det, at ingen ved, hvem der førte den dræbende kniv. Men det er mindre vigtigt, mente anklageren.

- Hvem stak Mudi? Jeg ved det ikke med sikkerhed. Men jeg ved, de tiltalte har handlet i forening. Det var et koordineret og planlagt angreb, sagde han.

Michael Juul Eriksen, Mette Grith Stage og Glenn Hein, forsvarerne for de tiltalte, argumenterede i deres procedure for, at det er småt med beviserne.

De fremførte, at ingen vidner har set Mudi blive stukket, der er ikke fundet noget våben, som svarer til nogen af de 21 knivstik, og flere maskerede mænd fra den nat er stadig på fri fod.

Mette Grith Stages 27-årige klient har erkendt, at han var til stede på parkeringspladsen, men siger, at han ikke anede, at der skulle udøves vold, før helvede spontant brød løs.

Undervejs i retssagen har følelserne siddet uden på tøjet. Blandt andet har det været højlydte mishagsytringer på tilhørerpladserne.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fjerde mand efterlyst

En fjerde mand, 25-årige Abdallah Ahmad Taha, er tiltalt i sagen. Han er dog på fri fod og internationalt efterlyst, og derfor vil hans sag køre på et senere tidspunkt.

Politiet har offentliggjort dette efterlysningsbillede af Abdallah Ahmad Taha. Politifoto
Politiet har offentliggjort dette efterlysningsbillede af Abdallah Ahmad Taha. Politifoto

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladet har dækket sagen indgående. Læs noget af dækningen her.

Vidne om tiltaltes rocker/bandetilknytning: De tre mænd er tiltalt efter den særlige bandeparagraf – straffelovens § 81 a - fordi anklagemyndigheden mener, at de tiltalte er medlemmer af eller har tilknytning til Brabrand-gruppen, kaldet BB.

Desperat alarmopkald: 'Skynd dig, der er en, der er ved at dø', lød det blandt andet i et desperat alarmopkald efter det dødelige knivstikkeri.

 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til ugens udgave af 'Afhørt', hvor vi fortæller om en vanvidsbilist fra Ballerup, der torpederede en sagesløs 59-årig mand.

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.