Rocker og hans lillebror stukket ned

26-årig fuldgyldigt rockermedlem og hans lillebror stukket ned i København

Klubhuset på Laurentsvej i Bagsværd beskudt natten til søndag. Arkivfoto: Kenneth Meyer.
Klubhuset på Laurentsvej i Bagsværd beskudt natten til søndag. Arkivfoto: Kenneth Meyer.
Følg Krimi

Har du informationer om sagen, så kontakt os på sms 1224 (alm. takst) eller på email 1224@eb.dk.

Mens en 24-årig mand natten til lørdag kæmpede for sit liv på operationsbordet på Rigshospitalet, lå hans 26-årige bror - et fuldgyldigt medlem af rockerklubben Satudarah - samtidig selv såret med knivstik på Hvidovre Hospital.

Det bekræfter Københavns Politi nu overfor Ekstra Bladet.

Brødrene blev overfaldet midt på natten, og det var en tredje kammerat der i første omgang kom de to brødre til undsætning efter det voldsomme knivstikkeri og kørte dem til Hvidovre Hospital. Her konstaterede læger hurtigt, at den 24-årige lillebror var i livsfare pga. sine skader. Han blev af samme årsag samme nat derfor overført til Riget.

24-årig i livsfare efter knivstikkeri i København

Ingen gerningssted, ingen vidner
Knivoverfaldet formodes at have fundet sted ved 03-tiden om natten et sted i Sydhavnen, men det er pt. stort set også, hvad politiet har af informationer at gå efter:

- Vi mangler simpelthen et gerningssted, og vi mangler nogle vidner. Indtil videre har ingen af ofrene ønsket at udtale sig, og det er også begrænset, hvad chaufføren har bidraget med, lyder det fra vicepolitiinspektør Torben Svarrer fra Københavns Politi.

Hvad der er gået forud for knivstikkeriet er derfor uklart, men den foreløbige formodning er, at overfaldet kan være sket på åben gade, og at den tredje kammerat efterfølgende er blevet tilkaldt for at komme dem til hjælp. Hans tilknytning til rockergruppen er desuden uvis.

- Jeg kan derfor heller ikke oplyse, om episoden er en del af et bandeopgør, eller om der er tale om internt fnidder eller andet, lyder det fra Torben Svarrer.

Flere skud er affyret tæt på rockergruppes hovedkvarter

Skud ved Satudarah-villa
Han ønsker heller ikke at oplyse, hvor og hvor mange knivstik de to brødre er blevet såret med, men den 24-årige lillebror vurderes i dag ikke længere i kritisk tilstand.

Mindre end et døgn efter episoden i Sydhavnen kom Sataudarah også på anden vis i politiets søgelys. Det skete efter en skudepisode tæt rockergruppens klubhus på Laurentsvej i Bagsværd.

Kort før midnat affyrede ukendte gerningsmænd mindst fire skud i nærheden af hovedkvarteret, hvor ingen dog blev ramt.

Også her er efterforskningen hæmmet af manglende informationer. Dog har et vidne set en bil kører fra stedet i høj fart umiddelbart efter skuddene blev afgivet.

Politiet kan på nuværende tidspunkt hverken be- eller afkræfte, om de to 'Satudarah-episoder' er tilfældige eller måtte have relation til hinanden.

Har du informationer om sagen, så kontakt os på sms 1224 (alm. takst) eller på email 1224@eb.dk.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+