Annonce:
Annonce:

Rocker-talsmand: Lukket på grund af uenigheder

Tidligere torsdag kunne Ekstra Bladet afsløre, at Satudarah lukker i Danmark - nu reagerer officiel talsmand

Den berygtede rockergruppering Satudarah er på vej til at lukke i Danmark, erfarer Ekstra Bladet fra flere kilder

Annonce:
Følg Krimi

Danmarks største rockerklub, Satudarah, lukker i Danmark. Størsteparten af medlemmerne bliver en del af en ny gruppering ved navn Comanches MC.

Nu fortæller en officiel talsmand fra det nu tidligere Satudarah og nuværende Comanches, Daniel Poulsen, at lukningen og overgangen til den nye klub skyldes internationale uenigheder.

'Det er med stor sorg i vores hjerter, at vi må meddele, at SMC Danmark (Satudarah MC Danmark, red.) er fortid. Vi har igennem alle disse år lagt alle vores kræfter, sved og tårer i SMC, men efter længere tids uenigheder med andre lande om, hvilken kurs klubben skulle ta', har vi følt os nødsaget til at træffe det sværeste valg nogensinde og har nu forladt Satudarah MC efter ti lange år,' skriver talsmanden i en udtalelse til Ekstra Bladet.

Annonce:

'Dermed var tiden inde til at gøre noget nyt og skabe de bedste rammer for den motorcykelklub,, vi alle ønsker at være en del af. Derfor har vi startet COMANCHES MC.'

Artiklen fortsætter under billedet ...

Satudarah er nu officielt fortid i Danmark. Sådan så deres nu tidligere veste og logo ud. Foto: Kenneth Meyer
Satudarah er nu officielt fortid i Danmark. Sådan så deres nu tidligere veste og logo ud. Foto: Kenneth Meyer
 

Ikke ønsket i ny klub
Rockervestene med de sorte og gule farver og det dobbelte indianerhoved som logo bliver for nogle af medlemmernes vedkommende skiftet ud med nye. Det er dog ikke alle, der får lov til at blive del af det nye Comanches MC, oplyser Daniel Poulsen.

'Nogle gange går tingene i livet bare ikke, som man ønsker dem. Ikke alle fra det tidligere SMC Danmark har valgt at gå med, mens andre ikke har været ønsket, dog var tilslutningen til CMC så stor, at SMC nu er lukket ned i Danmark.'

Hvorfor nogle nu tidligere Satudarah-medlemmer tilsyneladende ikke har været velkomne i den nye klub, står hen i det uvisse for offentligheden.

Til sidst skriver Daniel Poulsen:

'Vi ser frem til at møde de andre danske bikerklubber på vejene, så lad os krydse fingre for en god sommer.'

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er dette logo som flere tidligere medlemmer af Satudarah og nuværende medlemmer af det nye Comanches MC har delt. Privatfoto
Det er dette logo som flere tidligere medlemmer af Satudarah og nuværende medlemmer af det nye Comanches MC har delt. Privatfoto
 

Annonce:

Nyt logo
Ekstra Bladet kunne på baggrund af flere kilder afsløre lukningen af Satudarah torsdag morgen.

På sociale medier havde den nu tidligere Satudarah-rocker og eks-bokser Patrick Nielsen blandt andet delt en story på sin Instragram-profil med et anderledes indianerlogo og teksten 'Let the new story begin'.

Derudover lå flere videoer, hvor Tøsedrengens sang 'Indianer' blev spillet.

Det nye indianerlogo er ligeledes blevet delt af andre medlemmer på deres sociale medier senere på dagen.

Hør hele historien om Satudarah i anden sæson af Ekstra Bladets podcast 'Bandeland'

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: