Rocker varetægtsfængslet: Kørte rundt med revolver og ammunition

En 25-årig rocker kan se frem til at blive dømt efter skærpede regler, hvis retten finder ham skyldig

Den 25-årige oplyste selv i retten onsdag, at han er medlem af rockerklubben No Surrender. Foto: Kenneth Meyer
Den 25-årige oplyste selv i retten onsdag, at han er medlem af rockerklubben No Surrender. Foto: Kenneth Meyer
Følg Krimi

Et medlem af  rockerklubben No Surrender, kan forvente at blive dømt hårdere end for blot et par måneder siden, hvis retten finder ham skydig.

Københavns Vestegns Politi foretog tirsdag en af deres første anholdelser efter de skærpede regler for straf om besiddelse af skydevåben på et offentligt sted er trådt i kraft.

Et 25-årigt medlem af rockerklubben No Surrender blev anholdt i Brøndby klokken 10.40 tirsdag,

- Det er en patrulje, der kører rundt ved områder, som bemærker den her bil, som de beslutter sig for at bringe til standsning for at kontrollere føreren, fortæller politikommissær Søren Puggaard til Ekstra Bladet.

Ny rockerklub invaderer Danmark

Revolver og ammunition
I køretøjet fandt man en revolver med tilhørende ammunition. Der var tale om skarpe skud.

Politiet oplyser, at skydevåbnet efter deres opfattelse falder ind under de nye skærpede regler.

De skærpede regler blev vedtaget i maj og er en del af regeringens 'Bandepakke III - Bander bag tremmer'.

Bandepakken har til formål at holde rockere og bandemedlemmer i fængsel, så længe som muligt og derved skabe tryghed blandt borgere.

Her er de mest magtfulde rockere

Politiet er tilfredse
Politiinspektøren fortæller, at det hos politiet ikke er nogen personlig sejr,  at de får anholdt den 25-årige og han nu formentlig kan se frem til en højere straf.

Alligevel er de tilfredse med anholdelsen:

- Men de skærpede regler gør jo, at de her rockere og bandemedlemmer kommer ind i længere tid. Det er jo lige præcis det Bandepakke III er lavet på, at de her rocker og bandemedlemmer skal fjernes fra gaden. Så vi er selvfølgelig tilfredse med anholdelsen, og vi forventer også, at han bliver dømt, fortæller Søren Puggaard.

Den 25-årige blev fremstillet i grundlovsforhør tirsdag i et retsmøde for åbne døre i Glostrup. Han blev varetægtsfængslet i fire uger.

De skærpede regler gør, at minimumsstraffen er sat op fra et til to års fængsel, mens man nu kan få op til otte år i stedet for blot seks.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.