Annonce:
Annonce:

Rockere fældet af aflytning i bil

Politiets fulgte tiltalte tæt i en sag om drabsforsøg knyttet til en bandekonflikt

Denne 45-årige rocker er tiltalt i sagen om drabsforsøg. Foto: Per Rasmussen
Denne 45-årige rocker er tiltalt i sagen om drabsforsøg. Foto: Per Rasmussen
Annonce:
Følg Krimi

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG: Fem Bandidos-rockere har i dag, onsdag, taget plads på anklagebænken i en sag, hvor de er tiltalt for drabsforsøg i forbindelse med konflikten imellem rockerklubben og NNV-banden, der udspandt sig i vinter og forår 2021.

Alle fem nægter sig skyldige, mens den femte dog erkender besiddelse af en ældre pistol af mærket Mauser.

Alle fem har fulgt retsmødets indledning opmærksomt fra anklagebænken, mens godt ti familiemedlemmer, venner og bekendte er på plads på tilhørerpladserne.

Også politiet er repræsenteret, hvor 12 betjente er til stede i retslokalet.

Nært forestående attentat
Ingen af de tiltalte har foreløbigt ønsket at udtale sig i forbindelse med sagen, men samtidig har ingen af dem bestridt medlemskab af rockerklubben, fortalte den ene anklager, Jelena Hansen.

Annonce:

Under sin forelæggelse ridsede hun sagen op. Af forelæggelsen fremgik det, at politiet 25. januar modtog kildeoplysninger om, at et attentat var nært forestående. Derfor iværksatte politiets Særlig Efterforskning Øst en efterforskning, der blev døbt Red Phantom.

Politiet ledte blandt andet efter en stjålet bil. En sådan fandt politiets efterforskere efterfølgende parkeret på en p-plads i Rødovre. Der var tale om en Peugeot, der tidligere på måneden var stjålet ved et sommerhus i Jægerspris 16. februar.

Overvågede stjålet bil
Bilen holdt på en p-plads ved Borgmester G. Jensens vej, og her foretog politiet en hemmelig ransagning af køretøjet. Ved samme lejlighed installerede betjentene både en gps i bilen, ligesom der blev installeret rumaflytning.

Samtidig blev der opsat videoovervågning af nærområdet omkring bilen, ligesom at særligt uddannede observatører på stedet diskret overvågede bilen.

Annonce:

Under forelæggelsen oplyste anklageren endvidere, hvordan de fem tiltalte om aftenen 29. januar mødtes hos den ene tiltalte, en 35-årig, hvorefter de alle kørte til p-pladsen på Borgmester G. Jensens Vej i Rødovre.

Her så politiets observatører en 45-årig rocker iføre sig sorte engangshandsker og en skudsikker vest, inden han sammen med en 41-årig Bandidos kørte i Peugeoten mod Glostervej i Valby med pistolen og 13 skarpe skud.

Kørte til Valby
Imens kørte en 33-årig Bandidos-rocker, der tidligere har afsonet en dom for drab, efter de to rockere i en Citroén til Valby, hvor han holdt sig i nærheden for at kunne bistå dem.

På Glostervej blev den stjålne Peugeot parkeret, hvor de ifølge anklageskriftet ledte efter et NNV-medlem. Men de fik kolde fødder, fordi de opdagede politi i området.

Under anklagerens forelæggelse kom det frem, at det uniformerede politi, der var kørende i to patruljebiler, blev kaldt til stedet af SEØs efterforskere, der fulgte de to rockere.

Annonce:

Derefter kørte de den stjålne Peugeot til parkeringspladsen ved Hedeland i Hedehusene, hvor de to formodede attentatmænd mødtes med en 35-årig Bandidos for at brænde bilen og beviserne af.

Det lykkedes ikke, fordi politiet slog til og anholdt de tre rockere på stedet. De to sidste tiltalte blev anholdt senere. Den ene blandt andet på baggrund af aflytningen i den stjålne bil, oplyste anklageren i sin forelæggelse.

Det er aldrig lykkedes for politiet at identificere det NNV-medlem, der ifølge tiltalen skulle have været dræbt.

35 blev dræbt eller døde efter vold i Danmark i 2021

35 personer blev i 2021 ofre for drab eller dødsvold. Få her et overblik over årets drabssager:

2. januar: 38-årige Cem Kaplan bliver skudt og dræbt i Hillerød. Tre andre bliver såret. Den 41-årige Jess Johnny Sohnemann Brønnum, der har tilknytning til bandemiljøet, bliver idømt fængsel på livstid.

26. januar: En 21-årig mand bliver på en parkeringsplads ved boligblokkene på Nylandsvej i Køge tæsket ihjel med en hammer. En 19-årig er fængslet.

29. januar: 43-årige Freyja Egilsdottir Mogensen bliver fundet kvalt og parteret sit hjem i Malling nær Aarhus. Hendes 52-årige ekskæreste, Flemming Mogensen, er idømt livsvarigt fængsel for drabet.

2. februar: En 44-årig kvinde bliver kvalt på en adresse i Holte og dør tre dage senere. Hendes 54-årige kæreste er sigtet for drabet.

14. februar: En 61-årig mand bliver fundet død på en adresse i Solrød Strand. Den 28-årige Marinnguaq Kirsten-Marie Henriksen bliver i december idømt 12 års fængsel for at have dræbt ham med en ildrager og en askeskovl.

27. februar: 39-årige Stine Kitt Jørgensen bliver fundet kvalt på Oringe Psykiatriske Hospitals lukkede afdeling i Vordingborg. En 21-årig mand er tiltalt for drabet.

13. marts: En seksårig dreng dør i en brand på Violvej i Kolding. Hans 33-årige mor er sigtet.

27. marts: En 62-årige kvinde bliver skudt og dræbt på Chr. M. Østergaards Vej i Horsens. Hendes 61-årig eksmand er sigtet.

3. april: 18-årige Sandra Berg Jensen bliver stukket ihjel på en adresse i Nyråd på Sydsjælland. Efter drabet overhælder gerningsmanden kvindens lig med brandbar væske og antænder det. Jan-Evald Pedersen Hardlei er blevet idømt 14 års fængsel.

21. april: En mand bliver dræbt af knivstik i Albertslund. En nabostrid fører til drabet. En 26-årig mand er sigtet for drabet.

2. maj: En 45-årig mand bliver fundet død i en lejlighed i det centrale Aalborg. Et kærestepar - en 35-årig mand og en 21-årig kvinde - er fængslet.

11. maj: Den 20-årige Tobias Sebastian Jødal bliver udsat for et groft overfald i Sølvgade i Horsens. Han dør af sine kvæstelser. Fire mænd er tiltalt i sagen.

29. maj: En 19-årig mand bliver dræbt af knivstik i Vejle. En 18-årig er fængslet. Den drabssigtede bliver kort efter knivstikkeriet fanget af tre unge og mishandlet på en adresse i Vejle i en form for selvtægt.

10. juni: På en adresse i Lystrup ved Aarhus bliver en 62-årig kvinde overfaldet. Hun dør senere på hospitalet. Hendes ægtemand er fængslet i sagen.

2. juli: En 35-årig mand bliver fundet dræbt af skud i en lejlighed i Damgade i Haderslev. Tre mænd på 33, 34 og 55 år er fængslet i sagen.

3. juli: En 22-årig mand bliver dræbt af skud på Pusher Street. En 25-årig mand er sigtet for medvirken til drab, men politiet leder stadig efter en gerningsmand.

21. juli: I et sommerhus i Vellerup ved Skibby bliver en 19-årig mand stukket ihjel med et ukendt objekt. En 42-årig mand er fængslet i sagen.

30. juli: Ved Brønderslev dør en 75-årig kvinde som følge af hovedskader. Hendes 54-årige søn er fængslet i sagen.

5. august: En 22-årig mand bliver stukket i brystet i Herning. Fire personer anholdes senere i sagen.

7. september: En 26-årig syrisk mand bliver dræbt af flere knivstik på Nørrebro ved Hans Tavsens Gade. En 21-årig mand er fængslet i sagen.

25. oktober: En 55-årig kvinde bliver fundet død efter knivstik i Tisvildeleje. En 21-årig mand med familiemæssig relation til kvinden er fængslet i sagen.

17. september: En 41-årig kvinde bliver skudt og dræbt på en adresse i Aalborg. En 52-årig mand er fængslet i sagen. Han har tidligere været gift med offeret, og de havde to børn sammen.

20. september: 46-årige Heine Mortensen bliver på Bornholm stukket med en kniv. Fem dage senere dør han. En 35-årig mand er fængslet i sagen.

31. oktober: 18-årige Mads Arberg bliver stukket flere gange med kniv og dør ved Ormslevvej i Viby. Fire mænd - en 18-årig og tre 19-årige er fængslet i sagen.

31. oktober: En 25-årig mand bliver dræbt efter et voldeligt overfald på et stisystem i Hvidovre. Ingen er anholdt i sagen.

12. november: En 27-årig mand bliver stukket i brystet i Jomfru Anes Gård i Aalborg. To mænd på 22 år er sigtet.

14. november: En 19-årig ung rapper, Milan Rahim, bliver stukket med kniv i boligkvarteret Cederlunden i Taastrup. To mænd på 21 år og 22 år er sigtet for drabet.

2. december: En mand midt i 20'erne bliver dræbt af skud på Nørrebro. Fire mænd sidder fængslet i sagen, herunder en 18-årig svensker.

3. december: En 17-årig bulgarsk dreng bliver skuddræbt i en frisørsalon i Rødovre. To andre bliver såret, herunder en 15-årig dreng. To mænd er sigtet i sagen.

3. december En 43-årig mand bliver stukket med kniv i en lejlighed på Pontoppidansgade i Randers. To mænd på 37 år og 39 år er fængslet.

7. december: En 21-årig mand bliver dræbt af skud i Herlev. En 41-årig mand er sigtet i sagen, men han sidder ikke fængslet.

9. december: En 34-årig mand bliver fundet død i Rådhusparken i Aarhus. Han er kvalt. To mænd er sigtet for drabet.

14. december: En 45-årig mand på cykel bliver påkørt i krydset Sølvgade/Øster Voldgade i København. Han dør to dage senere. En 29-årig bilist bliver fængslet og sigtet for vold med døden til følge ved bevidst påkørsel.

16. december: En 28-årig kvinde bliver dræbt af knivstik i en lejlighed i Viby J. Faren til deres to fælles børn sigtes for drab. De to børn var til stede - den ene fik snitsår i hånden.

28. december: En 22-årig mand dør på hospitalet, efter at han blev ramt af flere skud i Hallingparken i Brøndby. I forbindelse med skyderiet så vidner to personer løbe fra stedet.

Kilder: Ritzau og de 12 politikredse.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvis folk ønsker Ellemann det godt...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: