Rockergruppen Satudarah sender folk til Ukraine

Flere af rockergrupperingens medlemmer er - ifølge Satudarah - allerede ankommet til Ukraine, hvor målet nu er at tilslutte sig kampen mod den russiske invasionsstyrke

Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan
Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan
Følg Krimi

De seneste dage har flere danskere fulgt opfordringen om at tilslutte sig den ukrainske kamp mod russerne. Det samme gælder medlemmer fra en af landets største rockergrupperinger.

- Vi bidrager med alt, hvad vi har mulighed for, lyder det i en udtalelse fra Daniel Poulsen, talsmand for Satudarah Danmark til Radio4.

Satudarah er oprindeligt en hollandsk rockergruppering, der fik sit første klubhus i Danmark i 2013. Gruppen har ikke villet oplyse, hvor mange medlemmer der er sendt mod Ukraine, men fortæller, at det drejer sig om medlemmer, der alle har en relation til Ukraine.

Derudover har Satudarah sendt langtidsholdbare madrationer, tæpper og hættetrøjer med danske afdelings klublogo til Ukraine.

- Vi har sendt alt vores supporttøj ned til dem, hvis folk skulle mangle varm beklædning, udtaler Daniel Poulsen, talsmand for Satudarah Danmark, til Radio4.

Rockergruppen afviser dog at have medbragt våben, ammunition eller andet kampudstyr til Ukraine.

Søndag aften understregede statsminister Mette Frederiksen (S), at danskere frit kunne deltage i den væbnede konklift.

- Det er et valg, hver enkelt kan træffe. Det gælder både for herboende ukrainere og andre, der mener, at man har noget at bidrage med direkte i konflikten, lød det fra statsministeren.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind