Rockersøn sigtet: Leverede hash til Pusherstreet

Politiet fandt hash-produkter for 1,6 mio. kr. blandt andet på ladet af en Christiania-cykel

Hash, skunk og joints for 1,6 mio. kr. blev fundet på Christiania i går. (politifoto)
Hash, skunk og joints for 1,6 mio. kr. blev fundet på Christiania i går. (politifoto)
Følg Krimi

En Christiania-cykel var proppet med hash, da politiet onsdag formiddag stoppede cyklisten og hans kumpan, der var på vej med friske forsyninger til Pusherstreet på Christiania.

Kort efter slog politiet til mod det 'lager' i Nordområdet på Christiania, hvor cyklen kom fra og fandt endnu flere hash-produkter til en samlet værdi på 1,6 millioner kr.

I dag blev to mænd, 24 og 38 år og en 47-årig kvinde varetægtsfængslet i Københavns dommervagt for 27 dage. De sigtes for besiddelse af blandt andet 18 kilo hash med henblik på videresalg.

Den 24-årige er søn af en fremtrædende Hells Angels rocker, og han er kendt af politiet i relation til Pusherstreet, erfarer Ekstra Bladet. I dommervagten erkendte den 24-årige sig delvist skyldig.

Havde 12 kilo hash på ladet
Klokken var 9.44 i går, da politiets Task Force Pusherstreet stoppede Christiania-cyklen i området ved Refshalevej og Langgade. På ladet af Christiania-cyklen lå knapt 12 kilo hash, 2562 gram skunk og 222 gram pot.

På 'lageret', hvor cyklen kom fra, fandt politiet endnu godt seks kilo hash samt 664 gram hashmix, 3723 gram skunk, 1575 gram pot, 4607 hash-joints og 8000 kroner, der svarer til salget af 160 gram hash. Her blev den 47-årige kvinde, der bor på stedet, anholdt sammen med to gæster på 41 og 49 år, som blev løsladt efter afhøring.

Politiet observerede de to mænd gå ind i en have ved enden af Langgaden ved Refshalevej på Christiania. Den ene, den 24-årige, blev genkendt af betjentene som tilknyttet hashhandlen i Pusherstreet.

Den 24- årige og den 38-årige blev set, da de hentede  hristiania-cyklen i haven, og de kørte i retning af Pusherstreet.

Efter cirka 100 meters kørsel blev de stoppet af politiet og anholdt

-  Det er vores vurdering at de beslaglagte hashprodukter var bestemt for at skulle transporteres til hashboderne i Pusherstreet, og vi ser resultatet som en succes i bestræbelserne på at bekæmpe den organiserede og åbenlyse hashhandel i Pusherstreet, siger lederen af Københavns Politis Task Force Pusherstreet, vicepolitiinspektør Torben Svarrer.

Under efterforskningen foretog politiet flere ransagninger og fandt som en 'sidegevinst' endnu 5,7 kilo hash og et hashregnskab. Politiet mistænker en navngiven person for hashen, men denne er endnu ikke anholdt.

BREAKINGBREAKING
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+